1864 arkiv

Inskription

Nordside:

Opført til minde om tappre danske Soldater som i Kamp mod overmagten her fandt Heltedøden for Konge og Fædreland.

Sydside:

Ein ehrendes Andenken sei auch den tapferen österreichischen Soldaten geweiht, welche fern vom Vaterlande känpfend hier auf dem Schlachtfelde ihr Leben liessen.

Øst og vestside:

1864 6te Februar

Om monumentet skriver Kaptajn Hector Boeck i "Danske Mindesmærker og krigergrave i Sønderjylland fra krigene 1813, 1848-50 og 1864":

Paa eget Initiativ og som Gave til det danske Krigsministerium skænkede Etatsraad, Tømrermester G. F. Bock i København (død 1910) det af ham bekostede 8 m høje og meget anselige Sankelmark-Monument med tilhørende smukke Plads øst for Sankelmark Sø i Aaret 1889. Den 6. Februar 1889 lagdes i Stilhed Grundstenen til Monumentet. Tilladelse til dets Opførelse var indhentet hos den preussiske Regering af det danske Krigsministerium. Formaalet med dets Opførelse var ikke alene at mindes de danske Soldater, som her fandt Heltedøden den 6. Februar 1864, men tillige at gengælde østrigerne den smukke Maade, hvorpaa de havde mindet Sankelmarkskampen ved Opførelsen af et stort Monument i Kapelstil paa Militær-Kirkegaarden i Slesvig By ved den store Fællesgrav for danske og østrigske Soldater, som tildels som saarede blev ført til Slesvig fra Sankelmark og døde paa Lazaret i Slesvig. Paa en Marmortavle i Kapellet er efter Indskriften "Auch der Feinde gedenket die unglucklich aber tapfer im Dienste ihres Königs gekämpft u. geblutet haben" (Ogsaa skal mindes de Fjender, som har kæmpet og blødt ulykkeligt men tappert i deres Konges Tjeneste) Navnene paa de danske Faldne opført. Se herom under Slesvig 1864. Sankelmark Monumentets Opførelse paa det Sted, hvor alene Danske og østrigere mødtes i Kamp, skulde tillige være et Gensvar paa den østrigske Greve Heinrich Attems Tale ved Kapelmonumentet i Slesvig kort forinden, hvor denne udtalte: HJ eg taler i alle østrigeres og frem for alt i den østrigske Armes Aand, naar jeg siger: "Vi rækker Eder Haanden over vore Dødes Grave; lad alt Nag være glemt og endt!". Sankelmark Monumentet skulde derfor, foruden en Mindetavle paa Monumentets Nordside for de danske Krigere, ogsaa have en Mindetavle paa dets Sydside for de østrigske. Monumentet indviedes den 21. September 1889. Det er rejst paa det Sted Vest for Flensborg-Slesvig Hovedvejen, nær Sankelmark Sø, hvor 1. Infanteriregiment afslog det østrigske Rytteris Angreb. Det er omgivet paa det til Anlæg beplantede Areal af en Tjørnehæk langs Landevejen, ellers af Jord- og Stendiger, delvis med Tjørn og Pigtraad paa Træpæle. Lige over for, øst for Landevejen, var for længst af Østrigerne rejst et stort Sejrsmonument paa Bakken her. Ved Siden af Landevejen, ud for Skoven, var ligeledes rejst et mindre Monument, som, foruden Hovedinskriptionen ud mod Vejen, paa Bagsiden har en Inskription, der paa Tysk omtaler de tapre danske Modstandere, af hvilke nogle er jordet her. Dette er saaledes et Gravmonument. Sankelmark Monumentet, efter Tegning af Professor Vilhelm Dahlerup, er en Obelisk af poleret Granit med Kapitæl, Sokkel og tre Trins Fodstykke, hvilende paa et af tildannet Granit og Murværk højt Fundament. Det staar paa en 3 m høj Jordhøj. Kapitælen bestaar af et udskaaret, retvinklet og ligesidet Kors med indsat cirkulær Krans. Paa Obeliskens østre og vestre Side staar: 1864 6. Februar. Overgangen til Soklen dannes af et Mellemstykke. Soklen har udarbejdet Overdel. Paa dens nordre Side, paa et udhugget, planslebet Felt, staar: Opført til Minde om tappre danske Soldater, som i Kamp mod Overmagten her fandt Heltedøden for Konge og Fædreland. Paa Soklens søndre Side, i et lignende Felt, staar: Ein ehrendes Andenken sei auch den tapferen österreichischen Soldaten geweiht, welche fern vom Vaterlande kämpfend hier auf dem Schlachtfelde ihr leben liessen. Paa Soklens østre og vestre Side er i ophøjet Arbejde anbragt begge Steder det danske Rigsvaaben, et hjerteformet Skjold med de tre Løver og ni Hjerter, hvorover Kronen. Det rektangulære Fundament har paa hvert Hjørne en tilspidset, lav Støtte med Kugle foroven. Fra øst fører 10 Trappetrin op til Monumentet. Til Afsløringen den 21. September 1889 afgik om Eftermiddagen fra Jernbanehotellet i Flensborg til Monumentpladsen et Vogntog paa 8 Vogne med de preussiske Officerer, Generalløjtnant Scherff og Generalmajor Renthe-Fink i første Vogn, da værende Justitsraad Bock og den østrigske Oberstløjtnant, Ritter v. Guggenberger fra Graz i anden Vogn, de danske Veteraner fra Sankelmark, Oberstløjtnant v. Buchroald og Kaptajnerne Sørensen og Weisz, de første danske Officerer, som efter 1864 i Uniform betraadte Slesvigs Jord, i den følgende, og herefter Professor Dahlerup og Indbudte fra Flensborg. Rigsdagsmand Gustav Johannsen meldte fra, ligesom de danske Slesvigere demonstrerede med deres Udeblivelse fra Højtideligheden af Hensyn til Monumentets dansk-tyske Karakter, som "Flensborg Avis" med god Ret tog Afstand fra. Ved Monumentet talte Justitsraad Bock og lod Klokken halv fire dette afsløre, hvorefter Kransene henlagdes derved. Et tysk Militær Musikkorps fra Flensborg musicerede. Inden man forlod Monumentet, opfordrede den preussiske Generalløjtnant de tilstedeværende til at mindes de Faldne. Derefter gik man over paa den anden Side af Vejen og besaa det østrigske Slagmonument. Henad Aftenen var der Festmiddag paa Hotellet.

• Kaptajn Hector Boeck: "Danske Mindesmærker og krigergrave i Sønderjylland fra krigene 1813, 1848-50 og 1864" (Slesvigsk Forlag 1940).