1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesten for premierløjtnant Westberg
ID 2209. Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger i stendige ved skoven Arnkil Fred ud til Arnkilsøre (Kær Halvø). Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 23. april 1925.
Inskription:
Her faldt J.P.T. Westberg ved 4. Regt. den 29.6.1864.
Premierløjtnant Jens Peter Thorvald Westberg, født 1829 i København var teologisk kandidat, da han meldte sig til frivillig tjeneste i 1848. Han ansattes ved 3. Reservebataillon og i 1849 udnævntes han til sekondløjtnant i Infanteriets Krigsreserve. 1864 var han chef for 4. Regiments 7. Kompagni. Den 29. Juni stod han med sit kompagni i kamp ved Arnkilskovens udkant, men trængtes snart tilbage mod Skelbækgård. Under dette tilbagetog faldt han. Liget fandtes først nogen tid efter, det førtes til København og blev jordet på Garnisons Kirkegård.
Kilder:- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als", nr 312.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.