1864 arkiv

Skanse II var fra først af bestykket udelukkende med glatløbet Skyts, hvoriblandt 2 84 Pd.'s Granatkanoner. Da Prøjserne begyndte deres Batterianlæg paa Broager, blev Broagerflanken monteret med 4 12 Pd.'s riflede Metalkanoner, og da den ene blev demonteret, ombyttedes den med en 4 Pd.'s riflet Jernkanon, som senere blev demonteret ved at en Granat slog Mundingen flad. Istedet for den kom der en lignende, som Mandskabet stjal en Nat, da den bag Skansen var kørt fast og forladt. Det var særlig disse riflede Kanoner, der i nogen Tid satte os istand til at holde Kampen gaaende. I Begyndelsen var det de svære Fireogfirs-pundige, der havde Mandskabets Tillid. Da jeg den 28de Marts om Morgenen kom ind i Skansen, fandt jeg Folkene i en løftet Stemning; en Infanterist var ifærd med at forklare sin Kammerat, at ved det første Skud, der faldt fra; den 84 Pd.'s Granatkanon, »skvat« alle de der stod omkring den, som han udtrykte sig. Men da vi fik de riflede- Kanoner, og Mandskabet havde set deres Virkning, varede det ikke længe, før »riflet« blev det staaende Ord for alt, hvad de vilde sige noget godt om. Med de fire Kanoner af 4de Batteri fulgte deres Betjeningsmandskab. Det var et udmærket Mandskab, med godt Sammenhold, og grundigt øvet i Brugen af det riflede Skyts, hvilket de andre Konstabler ogsaa snart lærte. Efterhaanden smeltede Halvbatteriets Mandskab sammen med Skansens andre Artillerister.

Carl Vilhelm Behagen Castenschiold, Sekondløjtnant, Fæstningsartilleriet "Indtryk og Minder fra Dybbøl" C. Castenschiold (Kbh. 1908), s. 67-68.

Carl Vilhelm Behagen Castenschiold, født 14. februar 1837 og død 23. juli 1919. Afsluttede i 1861 en uddannelse ved Polyteknisk Læreanstalt som mekaniker og meldte sig derefter som officersaspirant ved Artilleriet og blev i 1862 udnævnt til sekondløjtnant. Han blev indkaldt i slutningen af 1863 og kom til tjeneste i Dybbølstillingen, hvor han vandt sig et anset navn som kommandør for skanse 2, idet han skiftede med løjtnant Anker. Anker kommanderede den 18. april, hvorfor Castenschiold den dag anvendtes først i Nordre Brohoved og senere i Kirkebatteriet, hvor han blev såret. Han gik samme efterår ind på den Kongelige Militære Højskole og blev 1866 premierløjtnant i artilleriet. Allerede året efter købte han sit fædrene gods Borreby, og blev med liv og sjæl landmand. Snart overdroges ham forskellige tillidshverv, og 1879 blev han medlem af Privatbankens Bankråd, 1889 præsident i det kgl. Landhusholdningsselskab. Ved mindefesterne for krigen 1864 i 1914 holdt han mange foredrag om sin deltagelse i samme og hædredes 18. april med fortjenstmedaillen i guld.

• "Indtryk og Minder fra Dybbøl" af C. Castenschiold (Kbh. 1908), s. 67-68.