1864 arkiv

En Konstabel J., en rask Gut, kogte os en Potte Kaffe, foruden dette lød vor daglige Spise-Seddel nu paa Brød og stegt Flæsk sarnt Brændevin eller gammel Rom. At faa Flæsket stegt kunde til sine Tider nok foregaa i den Side af Skansegraven, som ikke vendte imod Broager. Dog kunde det ogsaa nok ske, at der kom en Granat og fyldte Panden med Jord. Brændsel manglede vi ikke, det sørgede Prøjserne for at slaa i Stykker til os i tilstrækkelig Mængde. Som Ordsproget siger: »Uden Mad og Drikke duer Helten ikke«. Da vi havde drukket Kaffe, - vi havde ingen Fløde, men Sukker havde vi nok af - og faaet noget at spise med enkelte Snapse til - ikke mange, vi drak os ikke fulde paa Skanse 2 - syntes vi, at nu kunde vi nok tage en Tørn med Broager-Batterierne igjen, om saa skulde være. Under alt dette var der stadig én paa Udkig efter Broager. Den Post gik skiftevis mellem Mandskabet. Vi betragtede Fjendens Stilling med vore Kikkerter og opdagede, at han havde bortkjørt sine Feltbatterier. Omtrent Kl. 9½ lød det atter fra Avertissernent-Posten: »Broager, dæk!« Mandskabet kom nu til Kanonerne i en Fart, og Kampen begyndte med fornyede Kræfter. I Løbet af Natten havde vi faaet to riflede Kanoner, en 12-pd. og en 4-pd., ind paa. Skansen. I Førstningen faldt Skuddene omtrent vekselvis, men efter en Times Tid blev Kanonaden heftigere og heftigere, og Kl. 1 blev der skudt kanonvis med venstre Flanke af Batteriet. Nu lykkedes det dem endelig at skyde Ild i vor Barakke, men heldigvis bar Vinden ikke paa os, saa Ilden og Røgen gjorde os ingen Fortræd.

• Chr. Christensen "Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl" (Kolding 1963), s. 45-46.