1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Jens Nørregaard (1838-1913) som soldat
ID 1391. Jens Nørregaard tjente i krigen 1864 som frivillig løjtnant ved 15. Infanteriregiment.
Jens Nørregaard var teologisk kandidat senere dr. phil. i litteraturhistorie. Han underviste nogle år på Frk N. Zahles pigeskole og Blaagaard seminarium i København. Han blev senere i 1882 kaptajn i forstærkningen.
Krigsdeltagelsen gav ham ønske om at gå ind i aktiv ungdomsuddannelse, når han kom hjem. Som han selv skrev: "Krigen efterlod hos mig en trang at bidrage lidt til folkets oprejsning efter det hårde slag". Resultatet blev, at han sammen med vennen Christoffer Bågø oprettede Testrup Folkehøjskole ved Århus i 1866. Nørregaards ideer var præget både af Grundtvigs tanker om fri folkeoplysning og Chr. Flor’s nationale idegrundlag fra Rødding Højskole. Lidt modsat Kold mente Jens Nørregaard, at Kundskaber var basis for oplysning.
Testrup Højskole er i dag udviklet til et folkeligt akademi med ca. 100 elevpladser.
Kilder:- "Tetrup Folkehøjskole 1866-1916" et jubilæumsskrift ved Kr. Tåstrup
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.