1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Tim Kirke: Mindesten på kirkegården
ID 12772. Mindesten på Tim Kirkegård med navnene på sognets faldne i de Krigene 1848-51 og 1864.
Inskription:
I krigene for Sønderjylland faldt
Niels Nørgaard ved Kolding 23.4.1849
Lauritz Nordetsgaard ved Isted 25.7.1850
Jens Chr. Sandgrav ved Dybbøl 17.3.1864
Jens Knudsen Sønderby ved Dybbøl 18.4.1864
Fod for fod sank i blod
Dybbøls fanevagt
aldrig glemmer Danmark.
Om de faldne:
- Menig ved 4. Reservebataljon, 1. kompagni, nr. 127 Niels Jensen, født 16. december 1820 i Nørgård, Tim sogn, konfirmeret 1835, savnet efter kampene ved Kolding 23. april 1849, sandsynligvis begravet på Fredericia Trinitatis kirkegård 27. april. Søn af gårdmand Jens Christensen og Karen Pedersdatter. Cohen 1849/126: Niels Jensen Nørgaard (Ringkøbing amt).
- Menig ved 12. lette Infanteribataljon, 1. kompagni, nr. 310 Laurits Nielsen, født 18. maj 1823 i Nordestgård, Tim sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensburg Skt. Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af gårdmand Niels Nielsen og Anne Jensdatter. Cohen 1850/63: Lauritz Nielsen Nordestgaard (Ringkøbing amt).
- Menig ved 4. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 529 Jens Christian Madsen, født 19. april 1830 i Sandgrav, Tim sogn, faldet ved Dybbøl 17. marts 1864. Søn af gårdmand Mads Madsen og Johanne Christensdatter. Cohen 1864/106: Jens Christian Madsen Sandgrav.
- Menig ved 9. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 375 Jens Knudsen, født 8. juni 1841 i Sønderby, Tim sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Knud Jensen og Anne Marie Jensdatter. Cohen 1864/122: Jens Knudsen Sønderby.
- 2022-05-13 17:16:56 af Torben Thorsen
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.