1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Bevtoft Kirke: Mindetavle
ID 12762. Mindetavle i Bevtoft Kirke for Niels Mortensen Schmidt der i Krigen 1848-51 gjorde tjeneste ved 12. lette Infanteribataljon, 3. kompagni, nr. 458. Han blev såret i slagte ved Isted den 25. juli 1850 og døde senere af sine sår.
Inskription:
Æreminde
for frivillig Underofficeer
Niels Mortensen Schmidt,
fød i Beftoft d. 24de Mai 1827,
saaret i Slaget ved Idsted d. 25de Juli 1850,
og død i Kjøbenhavn d. 3die Aug. s.A.
For Fædrelandets Retfærds Sag
Du voved, misted Livet,
Paa ÆRens Mark, paa Seirens Dag
Blev Banesaar dig givet.
Fra Seier Du til Seier gik
Omskifted Jord med Himlen,
Her Du et kjærligt Minde fik
Hist Sted blandt Engle Vrimlen.
Flere Fædrelandsvemnner
har sat ham dette Minde.
Om den faldne:
Niels Mortensen Schmidt er født den 24. maj 1827 i Bevtoft, Bevtoft sogn. Han var søn af smed Morten Mortensen og Anne Cathrine Lund. Blev konfirmeret 1842 i Bevtoft.
Han blev såret ved Isted 25. juli 1850 og døde i København 3. august. Han blev begravet på Garnisons kirkegård den 7. august.
Cohen 1850/63: Niels Mortensen Schmidt Beftofte.
Kilder:- Foto: Torben Thorsen, 2021.
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.