1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Linå Kirke: Mindetavle 1848-51
ID 12061. Mindetavle i Linå Kirke for sognets 3 faldne i Krigen 1848-51.
Inskription:
UNDER KRIGEN
I AARENE
148, 1849 OG 1850
FALDT FØLGENDE FOR
FÆDRELANDET
AF LINAA SOGNS MANDSKAB:
JENS HIORT FRA LAUEN,
SERGEANT OG DANNEBROGSMAND
UNDER FRIDRIKSTADS BELEIRING.
ANDERS CHRISTENSEN
FRA MOLLERUP, OVERCONSTABEL,
UNDER EN FÆGTNING PAA DYPPELBIERG.
MORTEN ANDERSNE
FRA LINAA, MENIG
BLEV BORTE I SLAGET VED IDSTED.
DET MOD, DEN LYST HVORMED I KIÆRE!
SAA BLODIGT STRED FOR FØDELAND,
VIL NU, SOM FREMTIDSSLÆGTER LÆRE,
AT STOLE TRYGT PAA DANSKE MAND.
VÆR TAKKET OG HÆDRETTIL SILDIGSTE STUND
SOV SØDT! SKIØNDT I HVILE PAA FREMMED GRUND
ERKIENDTLIGHEDSPLIGT HAR LAGT OS PAA SINDE
DERFOR HAR VI REIST EDER DETTE MINDE
FORANSTALTET AF SAMTIDIGE
SOGNEBEBOERE.
Om de faldne:
- Sergent ved 7. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, nr. 5 Jens Laursen Hjort, født 10. maj 1821 i Toustrup, Dallerup sogn, konfirmeret 1836, såret ved Friedrichstadt 8. september 1850, død på Friedrichstadt lazaret 10. september, begravet på Friedrichstadt kirkegård 12. september. Søn af husmand Laurs Therkildsen og Karen Andersdatter. Træskomand i Laven, Linå sogn. Gift med Marianne Rasmusdatter, med hvem han havde en søn. Da han endnu var konstabel, blev han udnævnt til Dannebrogsmand 13.9.1848. Hovedrullen for Skanderborg amt 1848, 11. lægd, nr. 127.
- Overkonstabel ved Artilleriet, 3. Batteri, nr. 33 Anders Christensen, født 21. december 1821 i Gødvad, Gødvad sogn, konfirmeret 1836 i Linå, faldet ved Nybøl 28. maj 1848, begravet på Sønderborg kirkegård 30. maj. Søn af gårdmand Christen Jensen og Anne Marie Nielsdatter. Flyttede med forældrene til Mollerup, Linå sogn, hvor faderen ernærede sig som pottemager. Hovedrullen for Skanderborg amt 1848, 12. lægd, nr. 38.
- Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 2. kompagni, nr. 104 Morten Andersen, født 6. april 1823 i Linå, Linå sogn, konfirmeret 1837, savnet efter kampene ved Isted 25. juli 1850. Søn af indsidder Anders Mortensen og Anne Kirstine Jensdatter. Hovedrullen for Skanderborg amt 1859, 12. lægd, nr. 8.
- Foto: Torben Thorsen, 2021.
- Tekst: Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
- Cohen 1850/57: Jens Laursen Toustrup (Skanderborg amt)
- Cohen 1848/81: Anders Christensen Gjødevad (Skanderborg amt)
- Cohen 1850/92: Morten Andersen Linaae (Skanderbo
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.