1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Trige Kirke: Gravsted for falden i 1848
ID 11929. Rasmus Nielsen gjorde i Krigen 1848-51 tjeneste som menig ved 3. Dragonregiment 3. eskadron med nr. 52. Han faldt i en rytterfægtning ved Nybro ved Skanderborg den 20. maj 1849 og er begravet på Trige Kirkegård den 23. maj 1849.
Inskription på jernkorset:
Rasmus Nielsen Menig af 3. Drag. Regm.
f. i Trige 20 Juli 1825, falden i Kamp for
Fædrelandet d. 20 Mai 1848.
Rasmus Nielsen er født den 26. juli 1825 i Trige, konfirmeret 1840 i Trige kirke. Søn af gårdmand Niels Rasmussen Skovby og Kirsten Rasmusdatter.
Den 13. maj 1849 besatte general Ryes tropper de to broer mellem Mossø og Skanderborg: Fuldbro og Nybro. En uge senere nærmede fjenden sig Nybro og i en fægtning dræbtes Rasmus Nielsen, hvis lig derefter blev ført de 50 km til Trige.
Gravstedet er markeret med en sandstensstele og et foranstående jernkors.
Kilder:- Foto: Torben Thorsen, 2021.
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
- Cohen 1849/138: Rasmus Nielsen Triege.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.