1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesten for major C. F. M. Rohweder
ID 1171. Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger på Dybbøl Banke i Skanse 2. Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 25. oktober 1938.
Inskription:
Her faldt major C. F. M. Rohweder ved 10. Rgt. den 12.4.1864.
Major Christian Frederik Marius Rohweder var født i København 1813. I krigen 1848-51 deltog han med hæder som premierløjtnant ved 8. Infanteri Bataillon. Ved Fredericia blev han såret. 1860 blev han udnævnt til major og forsattes 1863 til 10. Regiment som bataillonskommandør. Fra 9. marts førte major Rohweder 10. Regiment, efter at regimentskommandøren, oberst F. C. Lange, var blevet syg. Natten til den 13. april, da han gjorde tjeneste i Skanse 2, ramtes majoren af en granat fra batterierne på Broager. Han var dræbt på stedet. Er begravet den 23. april på Assistens Kirkegård i København.
Kilder:- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als". Foto: Historiecenter Dybbøl Banke
Der er knyttet 2 arkivalier til denne artikel.
Major C. F. M. Rohweder, Commandeur for 10de Inf. Reg.
ID 411. Major Christian Frederik Marius Rohweder var kommandør for 10. Regiment. Han ramtes natten mellem den 12. og 13. april i brystet af en preussisk granat eller stumper fra denne. Han var dræbt på stedet.
Gravsted for major Christian Frederik Marius Rohweder
ID 7169. Gravsted for major Rohweder på Assistens Kirkegård i København. Major Rohweder var i krigen 1864 kommandør for 10. Regiment, hvor han den 9. marts havde afløst oberst Lange. Nattan mellem den 12. og 13. april 1864 befandt han sig i Dybbølstillingen og ramtes her af en granat fra de preussiske batterier på Broagerland. Han var død på stedet.
Læs mere
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.