1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Søborg Kirke: Mindetavle for faldne i de slesvigske krige
ID 11702. I Søborg kirkes våbenhus hænger en mindetavle over syv mænd fra sognet, der faldt i de slesvigske krige. De tre første i 1849 og de fire sidste i 1864.
Inskription:
Lars Hansen, Pasebæk.
husar, falden ved Kolding 23. april 1849.
Kristoffer Petersen, Bregnerød.
falden ved Fredericia 6. juli 1849.
Kristian Petersen, Dragstrup.
falden 1849
Jens Henriksen, Søborg.
2. Reg. falden ved Dybbøl 18. april 1864
Hans Petersen, Søborg.
2. Reg. falden ved Dybbøl 18. april 1864.
Peter Adamsen, Munkerup.
Død på fregatten "Jylland" 9. mai 1864.
Hans Hansen, Bregnerød.
3. Reg. falden paa Als 29. juni 1864.
Søborg Sogns beboere satte dette minde 1914.
Tavlen er udført af kunstneren Ole Due.
Om de faldne:
- Gardehusar ved Gardehusarregimentet, 2. kompagni, nr. 112 Lars Hansen, født 29. september 1823 i Passebæk, Søborg sogn, konfirmeret 1838, faldet ved Hoptrup 7. juni 1848, begravet på Haderslev kirkegård 11. juni. Søn af parcellist Hans Hansen og Kirsten Larsdatter. Mindetavlen lader Lars Hansen være faldet ved Kolding i 1849, men dette stemmer ikke med Cohen. Han har derimod en Hans Larsen Passebæk, der faldt ved Hoptrup i 1848. Lægdsrullen for Søborg sogn har en Lars Hansen, født i Passebæk, der var gardehusar og om hvem det ved sessionen i 1849 noteredes, at han var blevet begravet i Haderslev.
- Menig ved 2. lette Infanteribataljon, 3. kompagni, nr. 242 Christoffer Pedersen, født 26. marts 1826 i Bregnerød, Søborg sogn, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Fredericia Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Peder Christoffersen og Pernille Jeppesdatter.
- Menig ved 1. lette Infanteribataljon, 3. kompagni, nr. 200 Christian Pedersen, født 12. august 1820 i Dragstrup, Søborg sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af husmand Peder Nielsen og Anne Kirstine Hansdatter.
- Menig ved 2. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 561 Jens Henriksen, født 25. juli 1835 i Søborg, Søborg sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Henrik Jacobsen og Johanne Larsdatter.
- Menig ved 2. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 211 Hans Peter Pedersen, født 26. juli 1840 i Søborg, Søborg sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af indsidder Peder Johansen og Maren Jensdatter.
- Halvbefaren matros på fregatten Jylland Peder Adamsen, født 15. februar 1841 i Munkerup, Søborg sogn, død af feber på Kristiansand militærhospital 11. maj 1864, begravet på Kristiansand kirkegård 17. maj. Søn af gårdmand Adam Rasmussen og Birthe Jensdatter. Jf. kirkebogen for Kristiansand, Vest-Agder fylke, Norge.
- Menig ved 3. Infanteriregiment Hans Hansen, født 19. januar 1827 i Bregnerød, Søborg sogn, konfirmeret 1842, død 1864. Søn af gårdmand Hans Larsen og Maren Hansdatter. Ses ikke hos Cohen.
- Foto: 2021-09-26 23:26:36 af Jens Jacob Refshauge Beck
- Tekst: Michael Bachs blog "Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864".
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.