1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærke for Græsted sogns faldne i de slesvigske krige
ID 11374. Mindesmærke befinder sig på byens torv kaldet "Ottekanten". Det blev indviet den 11. november 1914.
Mindesmærket er omkranset af otte mindre sten, der er forbundet med en jernkæde. I midten står mindestenen. Mindesten med sokkel er ca. 280 cm høj. Ved soklen er den støttet af fire hjørnesten. På hver af hjørnestenene er påsat en metalkugle.
Inskription:
Minde over Mænd fra Græsted Sogn faldne i Krigen 1848-49-50, 1864.
Under dette er påsat et kobberrelief med krydsede våben.
På sydsiden er inskriptionen:
Rejst af Borgere i Græsted Sogn
På hver af de fire hjørnesten er indgraveret navnene på de faldne.
Sydøstlige sten: N. Andersen - Donnevælde
Sydvestlige sten: K. Hansen - Paarup
Nordøstlige sten: Teksten er forvitret
Nordvestlige sten: N. Sørensen - Græsted
Om de faldne fra sognet:
- K. Nielsen, Græsted mark. Kan ikke sikkert identificeres hos Cohen.
- Menig ved 3. Infanteriregiment Anders Nielsen, født 2. februar 1838 i Ludshøj, Blistrup sogn, såret på Als 29. juni 1864, død på Sønderborg lazaret 5. juli, begravet på Sønderborg kirkegård 10. juli. Søn af husmand Niels Christiansen og Anne Margrethe Christoffersdatter. Flyttede med forældrene til Græsted overdrev. Bror til nedennævnte Jacob Nielsen. Cohen 1864/95: Anders Nielsen Ludshøi. Identificeret med lægdsrullen (hovedrullen 1863)
- Menig ved 2. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 413 Jacob Nielsen, født 10. oktober 1840 på Græsted overdrev, Græsted sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af indsidder Niels Christiansen og Anne Margrethe Christoffersdatter. Bosat på Græsted mark. Cohen 1864/95: Jacob Nielsen Græsted.
- Menig ved 18. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 245 Christian Larsen, født 13. maj 1839 på Græsted overdrev, Græsted sogn, savnet efter kampene ved Mysunde 2. februar 1864. Søn af indsidder Lars Olesen og Clara Sophie Larsdatter. Cohen 1864/151: Christian Larsen Græsted Overdrev. Identificeret med lægdsrullen (tilgangslisten 1863)
- Menig ved 2. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 569 Niels Sørensen, født 27. marts 1835 i Græsted, Græsted sogn, faldet i forpostfægtningen ved Sundeved 10. februar 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 15. februar. Søn af indsidder Søren Nielsen og Ellen Hansdatter. Cohen 1864/92: Niels Sørensen Græsted
- Menig ved 2. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 157 Christian Hansen, født 24. september 1840 i Pårup, Græsted sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Hans Andersen og Kirsten Nielsdatter. Cohen 1864/91: Christian Hansen Paarup
- N. Andersen, Dønnevælde. Kan ikke sikkert identificeres hos Cohen
- Michael Bach
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.