1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted med 1 dansk soldat – Brohovedskansen
ID 1133. Gravstenen er en granitsten med sort skrift. Gravstenen ligger i vejskel, indeklemt i hæk, Brohovedvej 5A.
Inskription:
Her hviler en dansk soldat falden for fædrelandet den 18. april 1864.
Ved udgravningen til en byggegrund ca. 30 meter NNV for stenen fandtes i 1925 menneskelige skeletdele. Fundet blev meddelt til Museet på Sønderborg Slot, som foretog en undersøgelse. Det var liget af en ukendt dansk soldat, rester af uniformen, knapper og støvler var bevaret. Museet underrettede Krigsministeriet om fundet og ligresterne blev indtil videre gemt på Sønderborg Slot. I 1928 gik Krigsministeriet med til, at der blev sat en sten over den faldne. Den rejstes den 21. august samme år. Ligresterne, indhyldet i Dannebrog, blev i en lille kiste bisat under stenen. Havens ejer, overgendarm Nissen, havde velvilligt stillet grunden til rådighed.
Den ukendte soldat kan kun være falden den 18. april og må være blevet jordet af preusserne. Alle danske soldater, som faldt inden for Dybbølstillingen indtil den 18. april, blev begravet på kirkegårdene i Sønderborg eller Augustenborg.
Kilder:- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als". Foto: Historiecenter Dybbøl Banke
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.