1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Grav for kvartermester Niels Børgesen
ID 11227. Gravsted på Holnis for kvartermester Niels H. T. Børgesen, som faldt ombord på hjuldamperen Hekla den 7. april 1848 i kamp med to slesvig-holstensk feltkanoner.
Inskription:
Denne Sten satte det danske Folk over Kvartermester Niels T. Børgesen som faldt for Fædrelandet den 7. April 1848.
På et skilt ved indgangen til gravstedet står:
Marinegraven Holnæs
Den 7. april 1848 blev de to danske skibe "Najaden" og "Hekla" beskudte fra land med glødende kanonkugler. De danske skibe besvarede ilden, men kvartermester Niels T. Børgesen fra "Hekla" blev ramt og døde. Han er bisat i denne grav. Det danske folk satte denne sten.
Den 6. april 1848 landsatte det danske dampskib Hekla et kompagni af 9. Infanteribataljon samt en ingeniørafdeling på Holdnæs med det formål at true slesvig-holstenernes højre flanke samt dække indsejlingen til Flensborg Fjord. De landsatte tropper befæstede Holnæs ved den smalle tilgang til halvøen (Draget), hvor der placeredes to skibskanoner fra Hekla.
Dagen efter den 7. april angreb et slesvig-holstensk jægerkorps med støtte fra to feltkanoner. På samme tidspunkt var Hekla i færd med at landsætte yderligere to kompagnier fra Sønderborg. Da disse var landsat lagde skibet sig øst for næsset og optog kampen med de to slesvig-holstenske kanoner. Det må være under denne kamp, at Børgesen bliver dødeligt såret.
Den slesvig-holstenske styrke opgiver forsøget på at erobre halvøen og trækker sig tilbage. Man har derfor haft mulighed for at begrave kvartermesteren på halvøen, hvilket må være sket samme dag eller i dagene efter.
Kilder:- Foto: Bjørn Østergaard, 2019
- Otto Vaupell: "Kampen for Sønderjylland 1848-50" (Kbh. 1863)
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.