1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Alter Michaelis Friedhof
ID 11130. På den gamle nu nedlagte kirkegård er over 170 danske soldater begravet, hvoraf 139 var underofficerer og menige. Det er hovedsageligt faldne i Påskeslaget den 23. april 1848 og Istedslaget den 25. juli 1850 men også enkelte fra perioden efter Istedslaget.
På pladsen er der desuden begravet faldne slesvig-holstenske og preussiske soldater fra Påskeslaget og den efterfølgende kamp ved Bilskov i 1848.
Den middelalderlige kirke ved Michaelisstrasse blev nedrevet i 1971. Kirkegården er også borte på nær en ganske beskeden rest, der næppe er større end en mindre parcelhushave.
Kilder:- Danske, tyske og østrigske krigergrave fra 1848/51 og 1864 i Slesvig-Holsten.
- "Danske Mindesmærker og Krigergrave i Sønderjylland fra Krigene 1813, 1848-50 og 1864" af Kapt. Hector Boeck (København 1940).
- Foto: Bjørn Østergaard 2019
Der er knyttet 13 arkivalier til denne artikel.
Dansk monument over faldne i 1848 og 1850
ID 11131. Monument på Alter Michaelis Friedhof over 170 faldne danske soldater i Påskeslaget 1848 og Istedslaget 1850 samt enkelte fra perioden efter Istedslaget 1850-51. Af de 170 soldater var de 139 underofficerer og menige.
Gravsted for brødrene Dalgas
ID 11132. Gravsted markeret med en et firkantet marmormonument på Alter Michaelis Friedhof for brødrene premierløjtnant Carlo Edoardo Johan Dalgas og sekondløjtnant Ernesto Guplimo Auguste Dalgas, som faldt henholdsvis den 31. december 1850 ved Muhlhorst og 12. september 1850 ved Mysunde.
Gravsted for faldne preussiske soldater
ID 11133. Gravsted på Alter Michaelis Friedhof for faldne tyske soldater efter Påskeslaget samt kampen ved Bilskov. Der er sandsynligvis tale om preussiske soldater.
Gravsted for major von Holm
ID 11134. Gravsted på Alter Michaelis Friedhof markeret med en marmortavle for major Christian Christopher Gøttsche Holm, der stod ved 1. Jægerkorps. Han blev såret i Påskeslaget ved Slesvig den 23. april 1848 og dør den 12. maj 1848 på lazaret i Slesvig.
Gravsted for sekondløjtnant Hansen
ID 11135. Gravsted på Alter Michaelis Friedhof markeret med en marmortavle for sekondløjtnant Carl Frederik Hansen, der stod ved 3. Liniebataillon og faldt i slaget ved Isted den 25. Juli 1850.
Gravsted for kaptajn Hammeleff
ID 11136. Gravsted markeret med granisten med indlagt marmorplade på Alter Michaelis Friedhof i Slesvig for kaptajn Peter Heinrich Hammeleff. Han stod ved 6. Reservebataillon og faldt den 8. august 1850 ved Stenten Mølle.
Gravsted for premierløjtnant Fricke
ID 11137. Gravsted markeret med et støbejernkors uden inskription og på en granitsokkel over en tysk premierløjtnant C. W. T. Fricke, som faldt i 1848.
Gravsted for menig Zeyer
ID 11138. Gravsted markeret med en granitsten på Alter Michaelis Friedhof over en Slesvig-holstensk menig Peter Jacob Zeyer, der faldt i slaget ved Isted den 25. juli 1850.
Gravsted for kaptajn Schau
ID 11139. Gravsted markeret med en marmorplade på Alter Michaelis Friedhof for kaptajn ved 8. Batteri (Marcussen) Hans Boe v. Schau. Han faldt ved Mysunde den 12. september 1850.
Gravsted for premierløjtnant Schau
ID 11140. Gravsted markeret med en marmorplade på Alter Michaelis Friedhof for premierløjtnant Waldemar von Schau af 2. Artilleriregiment, som døde den 7. juli 1859.
Gravsted for sekondløjtnant Schau
ID 11141. Gravsted markeret med en marmorplade på Alter Michaelis Friedhof for Harald von Schau, der døde den 13. januar 1851. Han gjorde tjeneste ved 1. Reservejægerkorps.
Gravsted for menig Risting
ID 11142. Gravsted markeret med et sandstensmonument med indlagt marmorplade på Alter Michaelis Friedhof for menig ved 2. Lette Infanteribataillon. Han døde af tyfus på Slesvig Lazaret den 27. oktober 1850.
Gravsted for toldassistent Nielsen
ID 11143. Gravsted markeret med et støbejernskors på Alter Michaelis Friedhof for toldassistent Wilhelm Nicolaj Ocksen Nielsen, der døde i Slesvig den 5. marts 1851.
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.