1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærke for kunstmaleren Lundbye
ID 10948. Monumentet for den danske kunstmaler Johan Lundbye, som døde i Krigen 1848-51 ved en vådeskudsulykke. Mindesmærket står i et anlæg tæt på hjørnet af Haderslevvej og Lundbyesvej i Bedsted.
På mindesmærket står:
Maleren I. T. Lundbye 1818-1848
For hvad der i evigheds bog staar skrevet slet ingen forgiæves har kæmpet og levet.
1. sept. 1818 - 26. apr. 1848.
Under den danske hærs march gennem Bedsted sogn indtraf en vådeskudsulykke, hvorved den frivillige menig J. Th. Lundbye omkom. Han blev begravet på sognets kirkegård, hvor en gravsten endnu er bevaret. I samme gravsted hviler også Lundbyes moder. Da moderen var 70 år, havde hun endnu ikke besøgt sin søns grav, men tog i januar 1863 den lange tur fra København til Bedsted. Kort efter ankomsten til Aabenraa døde hun imidlertid pludseligt.
Frivillig menig ved 3. Linieinfanteribataljon, 2. kompagni nr. 137 Johan Thomas Lundbye, født 1. september 1818 i Kalundborg, dræbt ved vådeskud i Bedsted 26. april 1848, begravet på Bedsted kirkegård samme dag. Søn af oberst Joachim Theodor Lundbye (1778-1841) og Cathrine Bonnevie (1782-1863).
Lundbye var en anerkendt kunstmaler, der allerede havde udstillet i flere år og rejst i Tyskland, Schweiz og Italien. Ved krigsudbruddet meldte Lundbye sig som frivillig, men omkom ved en tragisk vådeskudsulykke efter blot otte dages krigstjeneste.
Cohen 1848/85: Johan Thomas Lundbye (Holbæk amt).
Kilder:- Foto: Holger Jørgensen
- Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.