1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærke i Korsør Rådhushave
ID 10879. Mindesten i Rådhushaven i Korsør rejst af "De danske Forsvarsbrødre for Korsør og Omegn" over faldne i de slesvigske krige fra Korsør og omegn.
På stenen står:
Til Minde om faldne Soldater fra Korsør og Omegn i Kampene for Fædrelandet 1848-50 og 1864.
1849
Menige af 3. L.B. 2. Komp. Søren Hansen, Frølunde, Dines Petersen, Hemmeshøj, faldne 6. Juli ved Fredericia.
1864
Menig af 1. Reg. 8. Komp. Anton Meincke Sørensen, Korsør, falden 6. Februar ved Sankelmark.
Menig af 8. Reg. 4. Komp. Morten Christensen, Ormitslev, falden 17. Marts ved Dybbøl.
Kapitain ved 9. Reg. Hans Jul. Vald. Hansen, Korsør
Menig af 2. Reg. 6. Komp. Carl Vilh. Johansen, Korsør
Menig af 3. Reg. 5. Komp. Carl Peter Chr. Nielsen, Korsør
faldne den 18. April ved Dybbøl.
Menig af 4. Reg. 2. Komp. Jens Hansen, Gryderup
Menig af 4. Reg. 8. Komp. Rasmus Sørensen, Ordrup
faldne 29. Juni paa Als.
Rejst af Selskabet "De danske Forsvarsbrødre for Korsør og Omegn" paa dets 25 aarige Stiftelsesdag 18. Novbr. 1902.
Om personerne på mindestenen:
- Menig ved 3. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 83 Søren Hansen, født 16. september 1821 i Frølunde, Tårnborg sogn, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Fredericia Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af indsidder Hans Sørensen og Gunild Hansdatter. Tjenestekarl i Frølunde 1845.
- Menig ved 3. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 78 Dines Pedersen, født 6. januar 1824 på Hemmeshøj mark, Hemmeshøj sogn, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Fredericia Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af husmand Peder Hansen og Anne Marie Nielsdatter. Tjenestekarl på Stude mark, Hemmeshøj sogn 1845.
- Menig ved 1. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 447 Anton Wilhelm Sørensen, født 28. december 1843 i Korsør, konfirmeret 1858, såret ved Sankelmark 6. februar 1864, død på Schleswig lazaret 13. februar, begravet på Schleswig kirkegård 18. februar. Søn af møllersvend Ernst Frederik Sørensen og Karen Margrethe Sørensdatter. Mellemnavnet Meincke (hos Cohen) fremgår ikke af kirkebogen. Bør tjekkes i lægdsrullen.
- Menig ved 8. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 231 Morten Christensen, født på Ormeslev mark, Vemmelev sogn, såret ved Dybbøl 17. marts, død på Broager lazaret 24. marts, begravet på Broager kirkegård 26. marts. Ses hverken født eller konfirmeret i Vemmelev sogn 1820-45.
- Kaptajn ved 9. Infanteriregiment Hans Julius Valdemar Hansen, født 8. marts 1829 i Korsør, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Stenderup lazaret 30. april, begravet på Korsør kirkegård 5. maj. Søn af læge Carl Frederik Hansen og Hansine Elisabeth Siersted. Kadet 1843, sekondløjtnant 1848, premierløjtnant, kaptajn. Chef for regimentets 5. kompagni. Gift med Julie Sylow, efterlod hende og en søn.
- Menig ved 2. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 340 Carl Wilhelm Johansen, født 27. november 1839 i Korsør, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af snedkermester Johan Christian Johansen og Marie Elisabeth Ranthe. Bagersvend i Strandmøllen, Korsør 1860.
- Menig ved 3. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 480 Carl Peter Christian Nielsen, født 12. oktober 1840 i Korsør, konfirmeret 1855 i Gierslev, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af hjulmagersvend Christen Nielsen og Caroline Jensdatter.
- Menig ved 4. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 36 Jens Hansen, født 7. november 1835 i Gryderup, Boeslunde sogn, konfirmeret 1850, savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af indsidder Hans Jensen og Maren Herløvsdatter. (Eller født 27. maj 1838 i Gryderup, konfirmeret 1852, søn af indsidder Hans Andersen og Birthe Jensdatter). (Eller født 1. maj 1839 i Gryderup, søn af indsidder Hans Jensen og Kirsten Andreasdatter).
- Menig ved 4. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 621 Rasmus Sørensen, født 23. august 1841 i Erdrup, Hemmeshøj sogn, konfirmeret 1856, savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af indidder Søren Andersen og Anne Rasmusdatter.
- Foto og tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.