1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Lynge Kirke: Mindetavle 1864
ID 10876. Mindetavle i Lynge Kirke over sognets 5 faldne i Krigen 1864. Trætavlen blev opsat i kirkens nordkapel Storebededag 1866.
På tavlen står:
I den anden slesvigske Krig 1864 oftrede fem Mænd af Liunge Sogn deres Liv for Fædrelandet.
Niels Peter Didriksen falden d. 2. Februar ved Mysunde.
Peder Larsen falden ved Dybbøl d. 17. April, begr. paa Sønderborg Kirkegaard.
Lars Jonas Nielsen falden ved Dybbøl d. 18. April begr. af Fjenden sammesteds.
Christian Frederiksen Constabel, saaret og fangen d. 29. Juni paa Als, død samme Dag paa Augustenborg Lazaret, begr. af fjenden d. 8. Juli paa Augustenborg Kirkegaard.
Henrik Jensen falden d. 29. Juni paa Als.
+
Græd ei for os thi vi har været troe
Guds Kys har lukket vore Vunder røde
Men brister under Folket Haabets Bro
Og synker Dannebrog for Ørnens Klo
Da græde for de Levende de Døde.
Om personerne på tavlen:
- Menig ved 18. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 188 Niels Peter Didriksen, født 11. december 1838 i Lynge, Lynge sogn, savnet efter kampene ved Mysunde 2. februar 1864. Søn af parcellist Didrik Nielsen og Gertrud Andersdatter.
- Menig ved 3. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 481 Peder Larsen, født 14. maj 1838 i Haldagermagle, Krummerup sogn, konfirmeret 1852 i Lynge, faldet ved Dybbøl 17. april 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 21. april. Søn af indsidder Lars Pedersen og Margrethe Jacobsdatter. Flyttede med forældrene til Stenstrup, Lynge sogn. Cohen kalder ham Peder Larsen Krummerup.
- Menig ved 22. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 61 Lars Jonas Nielsen, født 29. marts 1825 i Fulby, Bjernede sogn, faldet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af indsidder Niels Hansen og Inger Larsdatter. Husmand og daglejer i Lynge, Lynge sogn 1860. Var gift og havde en søn.
- Konstabel ved Artilleriet, 3. Fæstningskompagni, nr. 19 Christian Frederiksen, født 21. marts 1842 i Topshøj, Lynge sogn, såret på Als den 29. juni 1864, taget til fange, død på Augustenborg lazaret samme dag, begravet på Augustenborg Kirkegård den 8. juli. Søn af indsidder Frederik Jørgensen og Ellen Nielsdatter.
- Menig ved 3. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 152 Henrik Jensen, født 19. januar 1835 i Sønder Overdrevhus, Tystrup sogn, savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af husmand Jens Nielsen og Bodil Pedersdatter. Tjenestekarl i Lynge sogn.
- Foto og tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.