1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Nykøbing Mors Kirkegård: Mindesmærke
ID 10859. Mindesmærke rejst af de lokale våbenbrødre over danske soldater i krigen 1864 som døde på lazarettet i Nykøbing Mors og er begravet på Nykøbing Mors Kirkegård.
På mindesmærket står:
Her hviler Krigere + 1864.
N. Poulsen 1. Inf. R.
J. P. Sørensen 3. Drag. R.
P. H. Klausen Traink.
S. Chr. Thomsen 5. Drag. R.
L. Christensen Traink.
Th. Thomsen 6. Drag. R.
Chr. J. Lund 19. Inf. R.
M. Knudsen 19. Inf. R.
Rejst af Vaabenbrødre 1913.
Hvil i fred.
I tilknytning til gravstedet er der anbragt to jernkors for henholdsvis menig Niels Poulsen og menig Mads Knudsen med inskriptionen:
- Her hviler menig N. Poulsen af 1. Inf. Regiments 4. Comp., født 1836, død ved vaadeskud den 29. april 1864. Sat af kammerater og foresatte.
- Her hviler menig Mads Knudsen fra Jersore i Fyen af 19. Regiments 5. Comp. Hans kammerater og foresatte satte ham dette minde 1864.
Om de på mindesmærket nævnte soldater:
- Menig ved 1. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 652 Niels Poulsen, født 25. november 1838 i Kildebrønde, Kildebrønde sogn, Roskilde amt, konfirmeret 1853 sst., såret ved vådeskud, død på Nykøbing Mors lazaret 28. april 1864, begravet på Nykøbing kirkegård 1. maj. Søn af husmand og skrædder Poul Nielsen og Anne Marie Jensdatter. Gift. Tjenestekarl hos sognefogeden i Kildebrønde 1855. Cohen 1864/88: Niels Poulsen Kildebrønde.
- Dragon ved 3. Dragonregiment, 1. eskadron, nr. 32/80 Jørgen Peter Sørensen, født 28. oktober 1830 i Lykkensro, Vinding sogn, Skanderborg amt, konfirmeret 1845 sst., død af lungebetændelse på Nykøbing Mors lazaret 2. maj 1864, begravet på Nykøbing kirkegård 6. maj. Søn af husmand Søren Jørgensen og Anne Pedersdatter. Gift. Tjenestekarl i Troelstrup, Tønning sogn 1850. Cohen 1864/84: Jørgen Peter Sørensen Lykkensro.
- Militærarbejder nr. 560 Peter Hacke Clausen, født ca. 1839 i Friedrichstadt, død på Nykøbing Mors lazaret 13. maj 1864, begravet på Nykøbing kirkegård 17. maj. Slagter. Ses ikke hos Cohen.
- Dragon ved 5. Dragonregiment, 4. eskadron, nr. 163 Søren Christian Thomsen, født 27. februar 1834 i Øslev, Kettrup sogn, Thisted amt, konfirmeret 1848 i Jetsmark, død af lungebetændelse på Nykøbing Mors lazaret 5. april 1864, begravet på Nykøbing kirkegård 9. april. Søn af gårdmand Thomas Christian Thorsen og Johanne Larsdatter. Faderen mistede snart gården og drog med sin familie tilbage til sit fødesogn Jetsmark, hvor han var daglejer. Cohen 1864/85: Søren Christian Thomsen Øslev.
- Sygevogter af Odenses trænkuskedepot, nr. 1282 Lars Christensen, født ca. 1838, død på Nykøbing Mors lazaret 12. april 1864, begravet på Nykøbing kirkegård 15. april. Gift. Ses ikke hos Cohen.
- Dragon ved 6. Dragonregiment, 6. eskadron, nr. 146 Thomas Thomasen, født 24. oktober 1828 i Villestrup, Højme mark, Sanderum sogn, Odense amt, konfirmeret 1843 sst., død af lungebetændelse på Nykøbing Mors lazaret 31. maj 1864, begravet på Nykøbing kirkegård 4. juni. Søn af husmand Thomas Mortensen og Dorthea Marie Hansdatter. Høker i Korup sogn, Odense amt. Gift med Karen Larsdatter, med hvem han havde et barn i 1860. Cohen 1864/86: Thomas Thomasen Villestrup.
- Menig ved 19. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 564 Christen Jensen Lund, født i København, død af tyfoid feber på Nykøbing Mors lazaret 5. juni 1864, begravet på Nykøbing kirkegård 8. juni. Cohen 1864/155: Christen Jensen Lund Kjøbenhavn.
- Menig ved 19. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 527 Mads Knudsen, født 25. maj 1840 i Jersore, Klinte sogn, Odense amt, konfirmeret 1855 sst., død af tyfus på Nykøbing Mors lazaret 10. juni 1864, begravet på Nykøbing kirkegård 14. juni. Søn af husmand Knud Jensen og Karen Madsdatter. Cohen 1864/155: Mads Knudsen Jersore.
- Foto: 2022-05-13 Torben Thorsen
- Tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.