• Krigen 1864
  • 1864 dage
  • 1864-Tidende
  • Rute 1864
  • 1864 arkiv
  • Medie-arkiv
  • Links
  • Dansk Dansk Dansk da
  • English English English en
Historiecenter Dybbøl Banke
  • Hvad sker der?
    • Hvad sker der?
    • Soldaterbyen
  • Hvad tilbyder vi?
    • Hvad tilbyder vi?
    • Oplev 1864
    • Undervisning
    • Teambuilding for virksomheder
  • Åbningstider + priser
  • Køb billet
  • Om Historiecenter Dybbøl Banke
    • Om Historiecenter Dybbøl Banke
    • En seværdighed i Sønderjylland, som helt sikkert er et besøg værd
    • Fonden Dybbøl Banke
    • Centrets tilblivelse
    • Pressemeddelelser
    • Kontakt os
  • Om Dybbøl Mølle
    • Dybbøl Mølle
    • DSI Dybbøl Mølle
    • Møllens historie
  • Menu Menu
Du er her: Start1 / 1864-arkivet

1864 arkiv

Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.

Du er her:
Portrætbilleder | Portrætter K-L | Kaptajn Linnemann

Kaptajn Linnemann

ID 10371. Mads Johan Buch Linnemann var i krigen 1864 premierløjtnant og gjorde tjeneste som adjudant ved 4. Regiment. Den 29. juni 1864 var han kompagnichef for 4. Regiment 1. Kompagni. Linnemann tages til fange den 29. juni 1864.

Mads Johan Buch Linnemann (4. juni 1830 på Rugstedgård, Ødsted Sogn - 24. juni 1889 i Jægersborg) var en dansk officer og opfinder.
Han var en søn af proprietær Johan Henrik Linnemann (1790-1857) og Madsine Johanne f. Buch (1794-1876). 15 år gammel kom han på et handelskontor i Aalborg, men flygtede derfra i maj 1848 for at melde sig som frivillig ved Hæren og fik officersepauletterne 26. oktober 1849. Han blev premierløjtnant 1861 og deltog som adjudant ved 4. Regiment i krigen 1864, idet han dog under kampen om Als var kompagnikommandør. Linnemann fandt derefter på at give soldaten en let feltspade med kort skaft, hvormed han kunne grave sig ned, og indrettede den tillige således, at den kunne tjene som faskinkniv, sav og stegepande. Udnævnt 1867 til kaptajn ved 7. Bataljon fik han i 1869 patent på sin opfindelse her i landet, og spaden, en hel del simplificeret, indførtes som udrustning for vort fodfolk i september 1870 (256 styk pr. bataljon). I 1871 lod Linnemann sig sætte uden for nummer og rejste til Wien, hvor han oprettede en fabrik for spadens tilvirkning, efter at den østrigske krigsbestyrelse havde antaget den "Linnemannske Spade", hvorpå opfinderen tog patent i flere stater. Hverken Tyskland eller Frankrig ville dog anerkende patentet, skønt spaden indførtes. Under Balkankrigen 1877-78 havde rumænerne megen nytte af spaden, så opfinderen blev dekoreret, medens russerne udbetalte ham 30.000 rubler og samtidig bestilte 60.000 eksemplarer.
Især af militære hensyn stillede han sig 1866 i Hjørringkredsen til valg til Folketinget, men blev ikke valgt.
I 1876 trådte Linnemann atter i nummer og ansattes ved 20. Bataljon, og i 1879 forøgedes antallet af spader pr. bataljon til 360; på grund af alder afskedigedes han i 1882 og flyttede til København, hvor han havde bygget en større ejendom, men han døde allerede 24. juni 1889. Han forblev ugift, og den formue, han efterlod, anvendtes til stiftelsen af et familielegat. 1864 var han blevet Ridder af Dannebrog og 1879 havde han fået Fortjenstmedaljen i guld.
Han er begravet i Trellenäs, Sverige. Der findes et portrætmaleri af Ferdinand Richardt.

Fotografiet er fra 1871.
Kilder:
  • Fotografi: Det Kongelige Biblioteks portrætsamling
  • Tekst: https://da.wikipedia.org

Søg i Arkivet:

 

 

Der er knyttet 10 arkivalier til denne artikel.

Temaer

Militære rapporter fra krigen 1864
Øjenvidneskildringer
Portrætbilleder
Krigens billeder
Grave og mindesmærker
Kort og tegninger
Artikler
Litteratur om krigen 1864
De glemte skæbner
Reglementer, forskrifter, bestemmelser og lærebøger

Historiecenter Dybbøl Banke

Dybbøl Banke 16
DK-6400 Sønderborg

Telefon: +45 74 48 90 00
Email: info@1864.dk

Find os på facebook

Trip Advisor

  • TripAdvisor

Åbningstider

Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17

Dybbøl Mølle
Se åbningstider her

VPAC

Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.

Arkiv

  • september 2019
  • august 2019
© 2017 Historiecenter Dybbøl Banke
  • Facebook
Scroll to top