1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærker | Flensborg gamle Kirkegård | Frederik 7. mindehøj for faldne i Istedslaget 1850
Frederik 7. mindehøj for faldne i Istedslaget 1850
ID 12874. I forbindelse med opstillingen af Istedløven etableredes en gravhøj på graven med faldne i Istedslaget den 25. juli 1850. Istedløven og højen blev indviet den 25. juli 1862, hvor professor H.N. Claussen holdt hovedtalen.
Der er knyttet 6 arkivalier til denne artikel.
Mindesten for graven med faldne fra Istedslaget 1850.
ID 12877. Mindestenen er rejst og bekostet af billedhugger Hans Andreas Klewing den 24. november 1850.
Mindesten for Kaptajn Christian Mathiessen
ID 12878. Christian Mathiessen gjorde i Krigen 1848-51 tjeneste som kaptajn ved 1. Forstærkningsjægerkorps. Han faldt i slaget ved Isted den 25. juli 1850 og blev begravet på Flensborg Sankt Mariæ Kirkegård den 28. juli 1850.
Mindesten for generalløjtnant von Krogh
ID 12879. Generalløjtnant Gerhard Christoph von Krogh var i 1850 overgeneral for den danske hær og stod som sådan i spidsen for de danske styrker under Slaget ved Isted den 24.-25. juli 1850. Krogh døde den den12. april 1860 og blev som oberst Helgesen efter eget ønske begravet her sammen med de faldne i slaget ved Isted.
Mindesten for Generalmajor Schleppegrell
ID 12880. Generalmajor Frederik Adolph Schleppegrell var i Krigen 1848-51 kommandør for 2. Infanteridivision. Han blev hårdt såret i slaget ved Isted den 25. juli 1850 og døde efterfølgende på lazaret i Flensborg den 26. juli 1850.Han blev begravet på Flensborg gamle Kirkegård den 28. juli.
Mindesten for oberst Trepka
ID 12881. Oberst Johann Christian Mathias v. Trepka gjorde i Krigen 1848-51 tjeneste som kommandør for 13. Linjeinfanteribataljon. Han faldt i Slaget ved Isted i nærheden af Øvre Stolk den 25. juli 1850 og blev begravet den 28. juli på Flensborg Gamle Kirkegård.
Mindesten for oberst Læssøe
ID 12882. Oberst Werner Frederik Abrahamson v. Læssøe gjorde i Krigen 1848-51 i første omgang tjeneste som major og stabschef ved Generalstaben for senere at blive oberst og chef for 12. lette Infanteribataljon. Han faldt i spidsen for sine folk i Slaget ved Isted den 25. juli 1850 og blev begravet på Flensborg Gamle Kirkegård den 28. juli.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.