1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted for major von Holm
ID 11134. Gravsted på Alter Michaelis Friedhof markeret med en marmortavle for major Christian Christopher Gøttsche Holm, der stod ved 1. Jægerkorps. Han blev såret i Påskeslaget ved Slesvig den 23. april 1848 og dør den 12. maj 1848 på lazaret i Slesvig.
Indskrift:
Major Christ. Christopher Göttsch von Holm af 1. Jægerkorps saaret d. 23. April, død d.12. Mai 1848.
Oberstløjtnant ved 1. Jægerkorps Christian Christopher Gøttsche Holm, født 22. marts 1795 i Donse mølle, Karlebo sogn, Frederiksborg amt, såret i kampene ved Schleswig 23. april 1848, taget til fange, død på Schleswig lazaret 12. maj, begravet på Michaelis kirkegård 14. maj. Søn af krudtfabrikant Christian Holm og Frederikke Agnete Gøttsche.
Faderen solgte møllen og overtog et organistembede i Helsingør i 1798. Holm forlod latinskolen og stillede som frikorporal som 14-årig og blev kort efter optaget på landkadetakademiet. Sekondløjtnant 1812, pageeksamen 1813, landmålereksamen 1816. Ansat ved Sjællandske Jægerkorps i 1814 og fra 1842 ved 1. Jægerkorps. I 1817 gjorde han tjeneste ved det danske kontingent i Frankrig. Premierløjtnant 1817, kaptajn 1831, kaptajn af 1. kl. 1842, major 1848. Hans udnævnelse til oberstløjtnant indløb få dage efter døden var indtrådt. Ridder af Dannebrog 1840.
Holm blev ramt af en kugle i underlivet, som det ikke lykkedes lægerne at fjerne. Holm udtalte selv den formodning, at han var blevet skudt af en privat mand fra egnen, der ved slutningen af slaget den 23. april var gået ud for at få ram på en dansk officer. Holm blev begravet med fuld honnør af alle tilstedeværende preussiske officerer og danske læger. - Gift 1835 med Anne Sophie Ølund fra Svanemøllen, med hvem han fik to døtre.
Cohen 1848/92: Christian Christopher Gottsche v. Holm.
- Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
- Danske, tyske og østrigske krigergrave fra 1848/51 og 1864 i Slesvig-Holsten.
- "Danske Mindesmærker og Krigergrave i Sønderjylland fra Krigene 1813, 1848-50 og 1864" af Kapt. Hector Boeck (København 1940).
- Fo
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.