1864 archive
Re: Re: Grav for lieutenant Walther von Harbou
I 1821 (11 år gammel) blev Johannes Harbou “voluntær” i Landkadetkorpset og fik i 1825 (15 år gammel) efter bestået eksamen grad som sekondløjtnant. Det følgende år afgik han til infanteriet og blev i 1833 premierløjtnant og 1840 stabskaptajn – hele tiden i Holsten, hvor en stor del af hans familie boede.
I 1841 skrev han en række artikler i Fædrelandet, hvori han påpegede nogle mangler i det danske forbundskontingent i Holsten. Dette tog den enevældige konge ham højst unådigt op: Han blev stillet for en krigsret, idømt 6 måneders fæstningsarrest og ved hærreduktionen 1842 afskediget på ventepenge (dvs. en årlig ydelse – eller pension, om man vil – som en afskediget officer dengang kunne få i en periode af 5 år).
I 1843 befalede kongen ham at rejse til Paris med det formål at studere det franske, militære undervisningssystem. Efter to års ophold i Paris tog han tjeneste i de franske styrker i Algier. Her udmærkede han sig flere gange og blev ansat i marechal Bugeauds stab. Da det officielt blev meddelt, at Johannes Harbou havde fået tildelt æreslegionens kors, måtte modtagelsen af selve ordenen vente de ca. 6 uger, som en forsendelse fra Paris varede. Imidlertid sendte oberst Pélissier (senere marechal, hertug af Malakoff – fransk øverstkommanderende i Krim-krigen i 1855) ham sit eget kors, så Harbou ikke skulle vente til det rigtige kors kom fra Paris! Begge kors er i familiens besiddelse.
Sommeren 1846 sendte Harbou en rapport hjem om sine oplevelser og iagttagelser. En del heraf udkom i 1847 under titlen: “Nogle ord om Kampement og Feltforplejning”. Bugeaud ledsagede Harbous rapport med en skrivelse til kong Christian VIII, hvori han omtalte Harbou på en meget rosende måde.
Han kom nu til at spille en betydelig rolle, dels i krigsministeriet, hvor han var bemyndiget til at træffe selv meget vidtgående beslutninger “efter befaling” i ministerens fravær, dels ved forskellige udsendelser til både den aktive hær og til udlandet. 28. maj var han således udsendt som krigsministerens befuldmægtigede til overkommandoen for at standse hærens påtænkte fremrykning fra Fyn over Als til Sundeved, men bemyndigede derefter på eget ansvar den kommanderende general, general Hedemann, til at rykke så langt frem, som det var nødvendigt for at indtage en passende forpoststilling til sikring af Als. Den heldigt udførte fægtning ved Nybøl blev resultatet heraf.
Harbou stod på særdeles god fod med Læssøe, der var adjudant for Hedemann. Korrespondancen mellem disse to adjudanter er temmelig respektløs og fælder meget skarpe og kritiske domme over en række ældre officerer.
Han udnævnes til oberstløjtnant i 1852 og til oberst i 1858. I 1863-64 førte han en brigade. Umiddelbart før krigsudbruddet i 1864 skrev han til konseilspræsident D. G Monrad og rådede indtrængende til at søge en forhandlingsløsning med de tyske stormagter for at undgå krigen. Ligeledes frarådede han kraftigt at yde stærk modstand i Dybbølstillingen.
I september samme år blev han udnævnt til generalmajor, men ved hærreduktionen tre måneder senere blev han afskediget med grad af generalmajor à la suite (dvs. ikke-tjenstgørende).
I 1876 blev han ansat som chef for 2. Udskrivningskreds, en stilling han beholdt, til han i 1883 tog sin afsked.