1864-Tidende

I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.


<   28. July 1864   >

Pension til officersenker

Lovforslag om forhøjelse af pensionen til de efterladte officersenker.

Af Ditte Kock, 2012

Den nuværende pension til officersenker er fastsat i en lov fra 1859. Efter denne lov får enken pension, som om hendes mand havde stået en grad højere, end han i virkeligheden gjorde. Enken efter en premierløjtnant får altså løn efter kaptajngrad. Der er nu blevet stillet et lovforslag om, at enkerne fra officerer der faldt i krigen 1864 skal have deres pension forhøjet. Forslaget har i dag været til første behandling i Landstinget og har medført en del debat.

A. Tscherning, der var Danmarks første krigsminister i 1848, var imod forslaget, blandt andet fordi loven ville skabe ulighed mellem officersenkerne. Hertil tilføjede han selv, at enkerne efter loven 1859 dog ikke havde ret til at klage over dette. Han sluttede med, at sagen burde undersøges nærmere af et udvalg. C.E. Reich, den nyligt afgåede krigsminister, mente Tscherning var i vildfarelse, loven ville ikke medføre nogen væsentlig forskel mellem enkerne. At der blev en forskel skyldtes, at officerernes løn i øjeblikket var højere end normalt, og derfor burde pensionen også være det. Han understregede også, at grundsætningen i loven var den samme som i 1859, enkerne skulle have pension som om hendes mand var en grad højere end han faktisk var.

Den tidligere kultusminister (undervisningsminister) J. Madvig påpegede overfor Tscherning, at officererne i den nuværende krig ofte bestred en post der lå over deres rang, og officererne burde belønnes efter de arbejde de faktisk udførte. Det var jo netop det loven af 1859 tog hensyn til, indvendte Tscherning. Han mente det var en hæder for en løjtnant at føre et kompagni, og han burde være glad for den nuværende pension, da en officer havde pligt til at gøre det for intet. Madvig svarede lettere irriteret, at han godt vidste hvad en officer skulle sætte sin ære i, men familien skulle jo have noget at spise. Reich tilføjede som slutbemærkning, at en forhøjelse ville være et godt signal at sende til officererne i en tid, hvor krigen kunne bryde ud igen, hvornår det skulle være. 

Lovforslaget endte med at blive sendt til anden behandling, mens Tscherning fik nedsat et udvalg til at undersøge lovforslaget til bunds.