1864-Tageblatt

Im Jahr 1964, dem 100. Jahrestag des Krieges, veröffentlichte B.T. eine Reihe von Artikeln des Journalisten Lars Lindeberg über die Ereignisse des Krieges. Jeder Tag behandelte den entsprechenden Tag 100 Jahre zuvor. Auf diese Weise konnten die Leser die Schlacht Tag für Tag verfolgen.

Im Jahr 2012 wurden die Artikel von Lars Lindeberg durch Artikel von Ditte Kock über die Vorgeschichte des Krieges und die Waffenruhen ergänzt.

Die Artikel sind nur auf Dänisch zugänglich.


<   11. October 1864   >

Ålborgs udgifter

Nyheden om fremgang på konferencen i Wien vækker glæde i Jylland, hvor befolkningen håber de fjendtlige soldater snart rejser hjem.

Af Ditte Kock, 2012

Den nu over otte måneder lange krig har sat sine spor hos den jyske befolkning. Ålborgposten, der blev forbudt af den tyske besættelsesmagt d. 3. oktober, må igen udgives. Avisen har i dag bragt en samlet oversigt over værdien af de kontributioner, Ålborg amt har måttet give til de fremmede tropper under okkupationen. Totalsummen anslås til omtrent 284.628 rigsdaler.

Jagt ved Silkeborg

Den tyske militærguvernør i Jylland v. Falckenstein og den østrigske general v. Gablenz har været på jagt ved Silkeborg for et par dage siden. Jagten varede fra kl. 8 om formiddagen til kl. 4 om eftermiddagen, men udbyttet svarede ikke helt til de store anstrengelser. Kun to harer blev det til. Efter jagten var der taffel og om aftenen kur for de officerer der bor i Silkeborg. Dagen efter tog selskabet på tur til Himmelbjerget med dampskibet Hjejlen, hvorefter v. Falckenstein rejste tilbage til Århus og v. Gablenz til Horsens. Besøget har haft visse positive følger. Gablenz kunne ved selvsyn se, at trykket på byen var for hårdt, så han har tilladt, at mindst et kompagni af den østrigske bataljon flyttes til landsbyer udenfor byen. V. Falckenstein har sagt god for privat brug af den nye telegraflinje, preusserne har oprettet mellem Silkeborg og Århus.