Historiecenteret bliver til

I 1924 blev som gave til det danske folk hovedparten af de gamle, danske skansetomter, som var erhvervet gennem en landsindsamling, overdraget til den danske stat. Hermed var “Nationalparken Dybbøl Skanser” oprettet. I 1936 indviede statsminister Th. Stauning en række mindesten og monumenter.

De danske skansetomter kunne ses som markeringer i græsset og som ruiner af sprængte betonkrudtmagasiner og fundamenter til nedrevne blokhuse.

Sammenlignet med de tydelige og dominerende volde og grave fra de tyske, der opførtes efter erobringen af Dybbøl fæstningsanlæg (Festung Sonderburg-Düppel 1865-85), er de danske markeringer vanskelige at forstå for de mange besøgende.

Udgravning til fundament til blokhus i Skanse 2.

Da bebyggelsen af Dybbøl Banke tog fart, og nye landbrugsanlæg ville komme til, så overblikket over slagmarken ville gå tabt, blev ca. 250 ha fredet successivt gennem 1920’erne og -30’erne.

Udgravning af fundament til blokhus i Skanse 8.

I 1974 rejstes en ny fredningssag, der foruden det allerede fredede kom til at omfatte ca. 820 ha. Senere blev det udtalt, “at der var behov for en beskyttelse, som går ud over, hvad der er sædvanligt i andre fredede områder. Det er væsentligt ikke blot at bevare landskabet i dets nuværende tilstand, men tillige søge terrænet på den historiske slagmark genskabt, som det var i 1864” (Miljøministeriets daværende Fredningsstyrelse). Der skulle ikke blot bevares, men ændres for bedre at kunne forklare, hvilket indgik i Overfredningsnævnets endelige fredningskendelse af 23. november 1987. Landbrugsejendomme og bygninger blev opkøbt, når lejlighed bød sig, og store forbedringer for offentlig færdsel i området blev skabt.

Fredningens udstrækning.

I 1980’erne opstod et engageret, lokalt ønske om genopbygning af en dansk skanse, gerne Skanse 2. Opførelsen af et anlæg på en af de ti danske skansetomter blev opgivet under hensyntagen til, at de besøgende ville kunne tro, at her stod man over for den ægte vare.

Planlægningen af hvorledes der kunne skabes forbedrede muligheder for oplevelse af områdets historie foregik i et særligt udvalg, Dybbøludvalget, med repræsentanter for stat, amt, kommune, Museet på Sønderborg Slot m.fl. Inspireret af udenlandske besøgscentre besluttede man at anlægge denne oplysningsfacilitet på Dybbøl.

Aage V. Jensens Fonde gav tilsagn om en finansiering af arkitektkonkurrencen og af centeret. Opførelsen og indretningen blev derved muliggjort for en donation på næsten 23 mio. kr. For anlægsopgaven og driften stod Fonden Dybbøl Banke, hvis fødte formand var den til enhver tid siddende amtsborgmester i Sønderjyllands Amt. Indretningen og indholdet skabtes efter retningslinjer udstukket af Dybbøludvalget, bortset fra et nyt element, indretning af et frilandsrum til direkte oplevelsesaktiviteter med udvalgte emner.

Første spadestik.

Forslaget til en bygning godkendtes af Fredningsnævnet som værende i overensstemmelse med fredningens formål, endskønt det valgte hus, 1. præmievinder i en arkitektkonkurrence med næsten 200 forslag, var ganske utraditionelt og symbolladet. Tidligere amtsborgmester Chresten Philipsen tog det første spadestik til det nye besøgscenter, Historiecenter Dybbøl Banke, den 2. april 1991.

HMD Margrethe II indvier Historiecenteret den 18. april 1992. Til højre for dronningen ses centerleder Hans-Ole Hansen og derefter HKH Prins Henrik.

Historiecenter Dybbøl Banke fornemste opgave var at hjælpe de besøgende med at forstå de svage spor af de danske skanser og give indsigt i dybbøllandskabets kulturmiljø og kulturarv og indhold af forskellige, nationalhistoriske symboler.

Principielt set er et besøgscenter et en gang for alle fastlagt formidlingsanlæg, der ikke siden ændres eller udvikles videre. Dybbøl Bankes betydning nationalt set, som symbolladet sted for danskere og tyskere, og som sted for eftertanke om krig og fred på en historisk slagmark er imidlertid en fortælling, som indebærer en dynamik over tid, der strider mod besøgscenter-princippet.

Med de moderne oplysningsmidler og i samklang med den moderne oplevelsesorienterede formidlingsvirksomhed opstod et ønske om at forstærke Dybbølfortællingen. Dette faldt sammen med at man nationalt set ønskede en vidensformidling betydeligt ud over, hvad et besøgscenter står for, og som man også var rede til at betale for. En hidtil ikke set oplysningsvirksomhed på Dybbøl Banke opstod derved få år efter indvielsen i 1992.

I 1994 fremlagde centerledelsen og Fondens rådgiver H.H. Holden Jensen planer om et rekonstrueret skanseanlæg umiddelbart op til Historiecenterets østfacader, en væsentlig udvidelse af den hidtidige, udendørs aktivitetsgård.

Formålet var at give publikum en bedre forståelse af tomterne af de 10 danske 1864-skanser og deres indretning i sin tid. Navnlig så besøgende i dybbølterrænet kunne skelne de danske anlæg fra de tyske 1865-anlæg. Her tænkes især på Kongeskansen, som ofte er blevet tolket som en dansk skanse og ikke det tyske fort fra 1865, som det egentligt er. Endvidere skulle anlægget anskueliggøre de historiske vilkår ved fronten og i hvile for de danske soldater i 1864-krigen.

Den oprindelige plan blev i de følgende år udvidet til også at omfatte et underjordisk anlæg, der skulle rumme fortællingen “Tiden der fulgte” om Slesvig historie 1864-1920 herunder sønderjyderne i Første Verdenskrig.

I 1999 kunne Fonden Dybbøl Banke vedtage skitseforslaget til “Den forstærkede Dybbølfortælling” på betingelse af, at anlægsmidlerne kunne tilvejebringes som donation fra private fonde. Projektet, der var delt op i 3 anlægsfaser, ville koste ca. 40 mio. kr. Amt og kommune stillede sig velvillige med hensyn til at betale momsen af anlægssummen.

En heftig offentlig debat brød i 2000 ud, da projektets størrelse og indhold nærmere blev kendt. Debatten påvirkede positivt skitseplanerne og de løse tanker, som centerledelsen havde gjort sig om fremtiden. Kritikere – især historikere i Sønderjylland – følte, at de ikke var taget med på råd. Centerleder Hans-Ole Hansen følte, at for få gik ind på en forstående dialog.

Den 6. marts 2001 vedtog Sønderborg Byråd en lokalplan for 1. byggefase, opførelsen af dele af en dansk skanse. Det skete på baggrund af Fredningsnævnets principgodkendelse, og at Fonden Dybbøl Banke havde besluttet indtil videre at stille fase 2 og 3 i bero.

Voldanlæg udgraves.

Den 18. april 2003 kunne skansens første del – vold, voldgrav med palisade og den første rekonstruerede feltkanon indvies.

Den anden del – blokhus, rullebro, flere kanoner, 2 krudtmagasiner af beton samt baraklejren Soldaterbyen – blev gennemført 2005-07.

Det nye blokhus dækkes med jord.

Det 2,2 tons tunge kanonløb anbringes i den høje affutage.

Udbygningen af Historiecenter Dybbøl Banke 2001-07 har sikret, at opgaven – på et yderst vigtigt samfundsfelt, konflikt og fred set i den slesvigske grænseregion og forstået ud fra regionens fortid – har fået de nødvendige, fysiske rammer. Baggrunden for 1864-krigen og dens følgevirkninger helt til nutiden formidles her på populær-historisk og fagligt forsvarlig vis.

HMD Margrethe II klipper snoren til det nye anlæg.

Den 17. juli 2007 indviede Hendes Majestæt Dronning Margrethe hele det nye anlæg med skanse og soldaterby. Anlægget har i alt kostet 16.5 mio. kr., og er blevet til med velvillig støtte fra:

Aktuelt set er Historiecenter Dybbøl Banke en meget attraktiv seværdighed i Sønderjylland, og centret besøges årligt af omkring 40-50.000 gæster og over 100.000 besøgende på hjemmesiden www.1864.dk. Historiecenteret regnes for et af i øjeblikket 14 videnspædagogiske aktivitetscentre, der støttes af Undervisningsministeriet med puljemidler, der skal udvikle formidlingen.

Historiecenter Dybbøl Banke er ikke et museum, men et “historiefortællehus”, der i høj grad arbejder for egne indtægter.

Siden 2005 har historiecenteret desuden stået for den daglige drift af Dybbøl Mølle.

Historiecenteret ejes af Fonden Dybbøl Banke, der har stået for anlæggelsen af skanseanlægget og varetager de videnspædagogiske aktiviteter.