1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Ingen kamp om Holsten
Opfordringen til at rømme Holsten afvises i teorien, men følges i praksis.
Af Ditte Kock, 2012
De tyske stater Preussen, Østrig, Sachsen og Hannover, der handler på vegne af Det Tyske Forbund, sendte i går en opfordring til den danske stat om inden syv dage at rømme hertugdømmet Holsten. Dette er første led i forbundets eksekution, hvor de ovennævnte stater vil besætte Holsten og dermed tvinge Danmark til at opgive Novemberforfatningen og vende tilbage til helstaten. Sådan lyder den officielle begrundelse under alle omstændigheder, men det er nok kun Østrig der reelt ønsker denne løsning. Preussen vil gerne have muligheden for at besætte både Holsten og Slesvig og på sigt få hertugdømmerne inkorporeret i den preussiske stat. De mindre tyske stater ser gerne prinsen af Augustenborg som regent over hertugdømmerne.
Den danske armé ikke i kampdygtig stand.
Reelle hensigter eller ej, har den danske regering og Christian 9. i dag på statsrådet måttet forholde sig til henvendelsen. Der er bred enighed om, at eksekutionen ikke kan afværges med politiske indrømmelser, den bliver gennemført uanset hvad Danmark gør. Danmark kan rent forfatningsmæssigt ikke uden videre trække Novemberforfatningen tilbage og det ville næppe få nogen effekt, da stemningen i de tyske stater er så ophidset i øjeblikket. Regeringen har besluttet sig for at afvise eksekutionen, da den er uretmæssig og ikke hjælper med at finde en løsning. I praksis trækkes den danske armé dog ud af Holsten, da den ikke er kampdygtig i øjeblikket. Grundet udsigten til krig er armeen for nylig blevet væsentligt forstørret, og det tager tid at få alle de nye soldater inkorporeret i armeen og for alle at vænne sig til den nye struktur. Ved at trække sig tilbage til Dannevirke kan armeen vinde et par måneder til at få enhed i afdelingerne og få skabt et sammenhold mellem officerer og menige. Det er jo også muligt, at der findes en fredelig løsning i mellemtiden. Regeringen har ikke det store håb om en succesfuld forhandling med de tyske stater, men det kan jo tænkes at de bliver inddraget i en krig andetsteds og dermed ikke har tid til Danmark.