1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
En ubøjelig Hall
Den danske konseilspræsident Hall har i dag haft besøg af diplomater fra Storbritannien og Rusland.
Af Ditte Kock, 2012
Den engelske diplomat lord Wodehouse og den russiske diplomat Ewers har været til møde med Hall for at overbringe den pression, som lord Wodehouse blev enig med Østrig og Preussen om d. 12. december. Mødet blevet indledt med nogenlunde den samme ordveksling, der har præget de fleste møder siden Novemberforfatningens deltagelse, nemlig et udenlandsk krav om forfatningens tilbagetrækning og en dansk afvisning af dette. Hall og diplomater har derefter indledt en diskussion om fordele og ulemper ved at tage forfatningen tilbage. Hall har påpeget, at Danmark ikke kan vide om en tilbagetrækning af Novemberforfatningen vil tilfredsstille Preussen og Østrig. Kan Danmark være sikker på ikke at blive stillet over for yderligere krav? Dette emne har Wodehouse behændigt undgået og i stedet informeret Hall om, at hvis Danmark ikke trækker Novemberforfatningen tilbage, vil Danmark i en eventuel krig mod Preussen og Østrig ikke få hjælp af hverken Storbritannien, Rusland eller Frankrig. Hall har afsluttet mødet med at bekendtgøre, at han er meget bevidst om hvilke farer Danmark står overfor, men konge og folk står sammen, og dette er landets styrke.
En usikker konge
Halls tiltro til den politiske linje deles ikke af kong Christian 9. Han vil gerne trække Novemberforfatningen tilbage for at undgå eksekutionen og en mulig krig med de tyske magter. Det er dog hverken noget som kongen eller Hall afgør, den beslutning ligger hos den danske rigsdag, bestående af Landstinget og Folketinget. Det er de folkevalgte medlemmer af disse to ting der har vedtaget forfatningen, derfor er det også kun dem der kan trække den tilbage. Det er langt fra sikkert at rigsdagen vil gøre dette, men den har heller ikke muligheden for det i øjeblikket. Den danske rigsdag mødes normalt den første mandag i oktober, medmindre kongen har sammenkaldt den inden. Efter to måneder kan rigsdagen hjemsendes igen, hvis det årlige arbejde er overstået. Den nuværende rigsdag bliver hjemsendt i morgen og bliver først kaldt sammen igen i det nye år. Kongen har derfor kaldt konseilspræsident Hall til sig for at få hjemsendelsen udskudt. Kongen håber at rigsdagen enten vil trække Novemberforfatningen tilbage eller udskyde dens ikrafttræden, der er sat til d. 1. januar 1864. Dette har Hall kategorisk nægtet at tage ansvaret for, så rigsdagen mødes for sidste gang i morgen.