1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Igen en lang tilbagetogsnat
Af Lars Lindeberg, 1964
Natten til den 10. marts 1864, da 4. Division brød op fra sin stilling ved Horsens for at marchere nordpå, var det begyndt at sne, og der dannede sig hurtigt islag på vejene, så marchen fik en uhyggelig lighed med tilbagetoget fra Dannevirke. Først op ad formiddage nåede divisionen Skanderborg og gik i stilling bag Mossø – Skanderborg Sø – Solbjerg Sø. Der forelå intet om, at østrigerne fulgte efter, men alligevel var divisionens chef, general Hegermann-Lindencrone, nervøs. Han var bange for, at fjenden ville omgå hans venstre fløj, og allerede om eftermiddagen begyndte han at forberede en yderlig tilbagetrækning af divisionen. Samtidig sendte han bud nordpå om at der skulle samles skibe i Salling Sund, så divisionen kunne overføres til Mors, hvis det blev nødvendigt. Sent om eftermiddagen opdagede østrigske patruljer, at danskerne havde forladt Horsens, og byen blev besat.
Batterierne
Fra Dybbøl kunne man den dag i kikkert se, at preusserne begyndte at bygge batterier på skrænterne ved Gammelmark på Broagerland. Det var en ubehagelig overraskelse. Fra dette sted kunne preusserne nemlig beskyde skanserne på Dybbøl-stillingens venstre fløj i flanken, og det var der ikke taget hensyn til, da stillingen blev anlagt. Den var bygget, før man havde nogen erfaring med det riflede skyts. Man var ikke klar over, at riflede feltkanoner var i stand til at skyde tværs over Vemmingbund. Det kunne de glatte kanoner af mindre kalibre ikke. Man troede heller ikke, at projektilerne ville have nogen videre gennemslagskraft på den lange afstand. Man blev klogere i de følgende dage.
Foran Fredericia var alt roligt.