1864-Tidende

I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.


<   2. August 1864   >

Våbenstilstand og bebrejdelser

Våbenstilstanden mellem Danmark og de tyske stormagter træder nu i kraft.

Af Ditte Kock, 2012

Armeens overkommando meddeler dette til soldaterne og befaler alt forsvarsarbejde standset. Indtil videre er der ingen samfærdsel med de besatte dele af landet og soldaterne skal inden næste dags middag indfinde sig hvor de er indkvarteret.

Nyheden om det indgåede fredsgrundlag er via de danske aviser nået ud til befolkningen. Det danske folk er forfærdet. Efterhånden er de fleste blevet et klar over, at en grænse ved Dannevirke er utopi, men man havde regnet med at kunne beholde de rent danske områder i Nordslesvig. Preussen tilbød på fredskonferencen i London en grænse ved Åbenrå-Tønder, og befolkningen forventede, det stadig stod ved magt. Den følelse af overhængende fare der har domineret lige efter angrebet på Als, hvor folk har frygtet et tysk angreb på øerne og København, er allerede glemt og nu erstattet af ydmygelse og vrede mod regeringen. Selv om den nye regering ikke helt afspejler det danske folks politiske holdning, så blev den accepteret, fordi den nok kunne opnå en bedre fred. Det indgåede fredsgrundlag er det værst tænkelige, så det kunne enhver regering jo have klaret. Hvorfor skal man acceptere sådan en fred, når den erfarne danske hær står stærkt på øerne og flåden endnu er ubesejret? Befolkningen mener det nyligt indgåede fredsgrundlag kun kan accepteres, hvis Preussen og Østrig står med deres hære i København og dikterer det.

Skylden for krigens udbrud og det store nederlag skal nu placeres, og både politikere og aviser tager ivrigt del i debatten. Ført an af avisen Fædrelandet, skyder mange skylden for nederlaget på krigsministeren, marineministeren og hærens officerer. Ministrene er uduelige og alle ulykker begyndte med general de Mezas tilbagetog fra Dannevirke, som var helt unødvendigt. Den tidligere statsminister Monrad er sprunget med på denne vogn, og har belejligt glemt sin egen rolle og at han selv gav de Meza sin fulde støtte lige efter tilbagetrækningen. Dagbladet kritiserer regeringen for ikke at have opnået noget i sin regeringstid og bebrejder kongen for overhovedet at have udnævnt den. Berlingske Tidende tager dog den siddende regering i forsvar. De vilkår den nuværende regering kæmper med, skyldes den tidligere regerings uansvarlige politik, en politik der ville have drevet Danmark i sænk, hvis ikke den nye regering havde trådt til, indset sit ansvar og indgået en fred. Berlingske Tidende er dog foreløbig den eneste avis der ser sådan på sagerne og mudderkastningen vil fortsætte længe.