1864-Tidende

<   3. August 1864   >

Betydningen af tavshed

Medlemmerne af Folketinget er ikke tilfreds med den måde nyheden om det indgåede fredsgrundlag er blevet meddelt dem.

Af Ditte Kock, 2012

Bluhme ville først have indkaldt de to ting i Rigsrådet til et fællesmøde, men det har vist sig ikke at være forfatningsmæssigt muligt, så i stedet har han indkaldt medlemmerne af Rigsrådet til et privat møde. Medlemmerne er chokerede over nyheden og utilfredse med, at de ikke er blevet taget med på råd inden. Der er dog også stor utilfredshed med den måde mødet er foregået på. Fordi tingene ikke er konstituerede og har valgt en formand, kan de ikke diskutere mødet og fredspræliminærerne i officielt regi og er derfor, til dels også grundet mødets fortrolige form, afskåret fra at udtale sig om det. Medlemmerne af Folketinget føler de er sat i en ubehagelig situation overfor befolkningen, der naturligvis gerne vil vide hvad der var foregået. Nogle medlemmer af Folketinget frygter, at tavsheden kan misforstås og de stiller derfor et forslag om at udsende en erklæring, hvor det bliver understreget, at man af Folketingets tavshed ikke kan udlede en billigelse af regeringens politik. Forslaget blev diskuteret på Folketingets møde d. 3. august, og medførte en lang diskussion, blandt andet om betydningen af tavshed. Der var blevet stillet et ændringsforslag om, at ordlyden blev ændret fra “en billigelse” til “en billigelse eller misbilligelse”. Hammerich, en af forslagsstillerne, kastede sig ud i en længere kritik af regeringen, under høje Hør!-råb fra salen. Hammerich blev dog afbrudt af J. A. Hansen, der ikke mente det var klogt at komme ind på den diskussion nu. Mange medlemmer gik ind for ændringsforslaget, da det var vigtigt at Folketinget udtrykte sig klart. J. A. Hansen, der også havde været med til at stille forslaget, mente ikke der var grund til at tilføje ordet misbilligelse, for hvornår havde tavshed antydet det? Ordsproget sagde: “Tavshed samtykker”. Erklæringen er i mange medlemmers øjne netop en kritik, og derfor fik det også en vis modstand fra de medlemmer der støttede regeringens beslutning. S. Jørgensen, der har stillet ændringsforslaget, kunne ikke stemme for forslaget i sin originale form, da han netop billiger regeringens beslutning, faktisk overstiger fredspræliminærerne hans forventninger. Dette blev mødt med så høje latterudbrud fra salen, at formanden blev nødt til at dæmpe forsamlingen. Forslaget om en erklæring endte med at blive vedtaget i sin originale form, altså at Folketingets tavshed ikke er en billigelse.

Mudderkastningen i aviserne fortsætter. Berlingske Tidende skyder skylden for det danske nederlag på de europæiske stormagter, der ikke hjalp Danmark under krigen. Med et diplomatisk pres havde de kunnet stoppe Preussen og Østrig hvis de ville, men stormagterne har nu trukket sig helt væk, så Danmark står selv i fredsforhandlingerne i Wien. I en lidenskabelig artikel med mørke forudanelser for fremtiden, skriver Berlingske Tidende om den uret der er begået: “Tydsklands Stormagter have for en væsentlig deel begyndt Krigen i den tydske Nationalitets Navn; nu begjære de ogsaa Ret over den danske i Nordslesvig og afvise vor Regjerings vel begrundede og indtrængende Forestillinger imod dette Skridt. Det er dobbelt Uret. Uret er det at røve nogen Fodsbred Land fra den danske Krone, Uret er det at ville udstrække Tydsklands Magt over det danske Kronland Slesvig, dobbelt og atter dobbelt Uret er det at ville lægge voldsom Haand paa, hvad Dansk er i Tale og Sind i Nordslesvig. Men der gives Tilfælde i Staternes og det enkelte Menneskes Liv, hvor der maa viges for det Uundgaaelige. Vi ere i dette Tilfælde. Men vi vige med en Protest overfor det Europa, der vistnok nu glemmer Ret og Traktater, men som dog nok engang, maaskee snart, kan komme til at erindre begge Dele.”