1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
En stor ulykke skal bæres, for at en endnu større kan undgaas
Sådan lød konseilspræsident Bluhmes ord, da Rigsdagen i dag blev præsenteret for fredstraktaten.
Af Ditte Kock, 2012
Denne tankegang har også præget Landstinget og Folketingets medlemmer på dagens møder, hvor fredstraktaten er blevet debatteret. Medlemmerne har fået forelagt en kopi af traktaten og den medfølgende protokol om Jyllands rømning, samt en række dokumenter om forhandlingernes gang i Wien. Bluhmes ord stammer fra det indledende fællesmøde, hvor han har rådet Rigsdagen til at vise selvbeherskelse og ikke lade følelserne tage overhånd. Nok er det en stor ulykke at afstå så store dele af landet, men situationen vil kun blive værre af at fortsætte krigen.
Ja eller nej?
Efter fællesmødet har de to ting diskuteret den store beslutning hver for sig, og et flertal bestående af både helstatsfolk og nationalliberale vil stemme ja til traktaten. Der har ikke været samme heftige diskussion som efter vedtagelsen af fredspræliminærerne. De fleste har erkendt, at krigen er tabt og det eneste der opnås ved et nej, er et større nederlag, selvom de færreste af disse tilsagn følges af håb for fremtiden. Enkelte medlemmer har dog meddelt, at de ikke kan stemme ja til traktaten. Dette gælder blandt andre rigsrådsmedlemmerne fra Slesvig. De vil ikke medvirke til, at alle deres vælgere kommer under tysk herredømme. På samme side findes den tidligere nationalliberale konseilspræsident Monrad. Han har i vanlig stil tordnet mod fredstraktaten, der vil blive Danmarks dødsdom. Hvis Danmark selv overgiver sine slesvigske brødre til fjenden, vil ingen af de europæiske stormagter protestere, næste gang der gøres krav på Danmark:
Jeg frygter for, at det vil være umuligt for dette lille Land, der bliver tilbage, at bevare sin politiske Selvstændighed; jeg frygter for, at man, i sine Bestræbelser for at bevare sin politiske Selvstændighed og derved undgaa en Ulykke, skal styrte Landet i en endnu langt, langt større Ulykke, nemlig en Deling efter Storebælt.
Det er nu de færreste der lytter til Monrad, selv grundlovsfaderen Orla Lehmann, der har altid har kæmpet for den nationalliberale tankegang, har valgt at stemme ja. Selve afstemningerne i Landstinget og Folketinget finder sted inden for de nærmeste par dage.