1864-Tidende

I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.


<   2. November 1864   >

Undersøgelseskommission nedsættes

Regeringen nedsætter en kommission til undersøgelse af den danske hærs katastrofale indsats ved den preussiske erobring af Als.

Af Bjørn Østergaard, 2012

Krigsministeriets generalauditør har i går den 1. november nedsat en kommission, der skal undersøge det fejlslagne forsvar af øen Als den 29. juni 1864 efter udløbet af våbenhvilen. Kommissionen skal særligt undersøge om den rejste kritik af 4. Regiment er berettiget. Regimentet stod nordligst på Kærhalvøen og netop på det sted, hvor de preussiske tropper landede. Oberst von Scharffenberg vil lede undersøgelsen.