1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Den endelige underskrift
Traktaten er nu ratificeret.
Af Ditte Kock, 2012
Med et meget tungt hjerte har Kong Christian 9. skrevet under på fredstraktaten i forbindelse med dagens statsrådsmøde. Hans Majestæt havde meget svært ved at skjule de bitre følelser som denne handling vakte i ham. Med hans egne ord, var denne dag den ulykkeligste i hans liv og han ønskede han aldrig var blevet valgt til tronfølger. Af pligt underskrev han forfatningen af 18. november 1863, men det var en fejl. Hvor stor en byrde krigen og den hårde fredsaftale har været for Kongen, blev tydelig med afslutningen på hans tale. Christian 9. ville kun blive på tronen, hvis alle i statsrådet mente, det var hans fulde ret. Samtlige ministre anså Christian 9.s ret til tronen for at være udenfor al tvivl, så Kongen skrev under på fredstraktaten.