1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Danmark modtager det preussisk-østrigske ultimatum!
Novemberforfatningen skal trækkes tilbage inden d. 18. januar.
Af Ditte Kock, 2012
De store skyer mod syd er nu blevet en del mørkere. Preussen og Østrig er tidligere i dag nået til en endelig aftale omkring deres politik overfor Danmark, og har med det samme ført den ud i livet. Den danske regering har netop modtaget en note fra de to tyske stormagter, der beskriver Novemberforfatningen som et brud på Londontraktaten 1852 og de aftaler, som Danmark indgik med Preussen og Østrig i 1851-1852. Hvis Danmark ikke trækker forfatningen tilbage inden d. 18. januar, vil Preussen og Østrig anvende de midler der står dem til rådighed for at sikre Slesvig mod at blive inkorporeret i kongeriget Danmark, hvilket forfatningen netop lægger op til. Med betegnelsen “de midler der står dem til rådighed” skal forstås militær magt. Har de preussiske og østrigske diplomater i København ikke modtaget meddelelse om forfatningens ophævelse inden d. 18. om aftenen, vil de forlade København og dermed afbryde de diplomatiske forbindelser.
Et stort tidspres
Den britiske gesandt Paget og den russiske gesandt Nicolay har straks opfordret den danske regering til at bøje sig for det tyske ultimatum og bede rigsdagen om at trække Novemberforfatningen tilbage. Vælger Preussen og Østrig alligevel at angribe, ligger ansvaret for krigen på dem. At bede rigsdagen om at trække forfatningen tilbage er også det eneste, den danske regering kan nå indenfor den korte tidsfrist. Forfatningsændringer tager tid i et demokrati som det danske. Det er dog langt fra sikkert at rigsdagen vil bøje sig for ultimatummet. I løbet af de sidste par dage har der været mange udtalelser fra rigsdagsmedlemmer om deres store støtte til Novemberforfatningen og om deres vilje til at forsvare den med våben, hvis dette bliver nødvendigt.
Soldater pålægges tavshedspligt
Når man skal vinde en krig, er det meget vigtigt at kunne overraske fjenden. Dette er bare svært, hvis fjenden kan åbne en avis og læse alt om hvad man foretager sig. Derfor har den danske armes overkommando forbudt alle soldater, både menige og officerer, at videregive informationer til pressen eller private om den aktive armes gøren og laden. Soldaterne må ikke videregive informationer der kan bringe armeen eller dens operationer i fare, og dette inkluderer informationer om bl.a. troppernes styrke, stilling, bevægelser og transporter, de overbefalendes opholdssted samt militære oplysninger fra krigsskuepladsen. Overtrædelse af denne regel vil medføre en alvorlig straf.