1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Fredericia bombarderes
Den danske overkommando opdager, at preusserne forbereder overgang til Als.
Af Lars Lindeberg , 1964
Med 42 kanoner, der var opstillet uden for det glatte fæstningsskyts´ rækkevidde, begyndte fjenden den 20. marts 1864 at bombardere Fredericia.
Kanonerne åbnede ild kl. 05.30 om morgenen, og de eksploderende granater skabte lige straks tilløb til panik i den indesluttede by. Civilbefolkningen flygtede rædselsslagen, samtidig med at generalmarchen gik og soldaterne skyndte sig til deres pladser på volde og bastioner. Man var overbevist om , at bombardementet var indledningen til en storm.
Allerede de første granater havde antændt ildebrande rundt om i byen. Hen på eftermiddagen greb ilden om sig. Det brændte på fem-seks steder på en gang, og slukningen var yderst vanskelig, fordi fjenden fortrinsvis skød efter de steder, hvor luerne blusede kraftigst op.
Da mørket faldt på, sagtnede skydningen noget, men selv om den blev svagere, fortsattes den natten igennem.
En soldat af byens garnison, en menig fra 9. Regiment, fortæller: Den morgen, da de begyndte at bombardere byen, stod vi opstillede i Danmarksgade og skulle ud på post. Vi kunne ikke blive færdige. Så kom der en granat og slog ind i et hus, så jern og sten fløj til alle sider. 7 mand af 7. Kompagni blev såret. Byen så farlig ud da vi kom tilbage. Et sted fandt vi en død soldat i en seng, og vor vaskekone var flygtet, men tøjet, vi lige havde sendt, havde hun først fået vasket, og lå nok så pænt i bunker til hver mand.
Opdagelse
Den danske overkommando gjorde en uhyggelig opdagelse den dag: preusserne forberedte en overgang til Als for at falde Dybbøl-stillingen i ryggen. Det fremgik af feltpolitiets daglige rapport, at preussiske soldater i længere tid dagligt havde holdt manøvrer i Nybøl Nor, hvor de øvede sig i at lade og losse 100-200 pontonbåde. De følgende dage strømmede oplysningerne ind: I Åbenrå, Haderslev og Flensborg havde preusserne beslaglagt både og småskibe, 500 skulle allerede være samlet ved Sandbjerg, brotrain var ankommet til Alnor.
Prins Friedrich Karl havde syslet med planen i nogle dage, operationen skulle løbe af stablen den 2. april. Lykkedes den, kunne preusserne undgå den langvarige og besværlige belejring af Dybbøl, som derfor foreløbig var stillet i bero.
Frontbatteri
Alligevel havde preusserne i løbet af natten anlagt deres første batteri foran Dybbøl. Broager-batterierne havde numre fra 1 til 4, det nye batteri fik nr. 5. Det var anlagt vest for Avnbjerg og åbnede ild kl. 9,45 om formiddagen, især mod Skanse 1 og 2, der således kom under dobbeltild. Det nye batteri og Broager-batterierne gjorde i forening 344 skud, danskerne svarede med 160 og havde held til at bringe det nye batteri foran fronten til tavshed.
Tabet var stort den dag. I Skanse 2 havde fodfolksbesætningen søgt dækning bag blokhuset, der til dels lå i læ af krudtmagasinet, da en fjendtlig granat slog gennem begge væggene og eksploderede midt blandt soldaterne. I alt blev 8 dræbt, og 18 såret i Dybbøl-stillingen i løbet af dagen. Blandt de sårede var også skanse II´s kommandør, løjtnant Ancker, der blev ramt af en granatstump i armen.
Skanserne led også meget ved beskydningen den dag, i Skanse 2 blev endnu en 84-punds kanon ødelagt.
Østre Strejfkorps marcherede den dag fra Hobro til Randers.