1864-Tidende

I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.


<   20. June 1864   >

Monrad genindsættes

Efter de foregående dages nederlag, har kongen ikke andet valg end at genindsætte Monrad som konseilspræsident.

Af Ditte Kock, 2012

Kort efter genindsættelsen har statsrådet holdt møde om hvilke instrukser der skal sendes til de delegerede på konferencen i London. Christian d. 9. har endeligt droppet ideen om en personalunion. Til gengæld holder han fast ved en grænse ved Dannevirke, men dette er ikke en reel mulighed på konferencen. Splittet mellem løftet han har afgivet kongen om ikke at vige fra Dannevirkegrænsen og de nationalliberales opfordringer fra dagen før, har Monrad valgt at forholde sig fuldstændigt passivt. Den danske konseilspræsident fralægger sig altså ethvert ansvar for at finde en løsning og overlader beslutningen til kongen.