1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Proklamation til soldaterne
Ordre til rømning.
Af Lars Lindeberg, 1964
Den 9. juli 1864 udsendte den danske hærs ny øverstkommanderende General Steinmann, følgende proklamation til soldaterne:
“Soldater. Efter al sandsynlighed vil fjenden forøge et angreb et angreb på Fyn. Jeg er overbevist om, at hele armeen med mig er fast besluttet på intet offer at sky for at afslå dette; det vil og bør lykkes os, når vi kun alle i forening har den faste vilje at sejre. Vær årvågen, kammerater. Lad ingen anstrengelse være Eder for stor. Indlad jer ikke på lang skyden, men kast fjenden med bajonetten i havet, når han forvovent skulle have overskredet det. Tanken om, at kampen gælder Danmarks hjerte, vil lægge dobbelt kraft i Eders arm, og forsynet vil velsigne Eders gerning.”
Proklamationens krigeriske tone rimede ikke helt med rygterne om, at den nye regering, kongen var ved at danne efter afskedigelsen af ministeriet Monrad, ville slutte fred med Preussen og Østrig. Men det var Generalen, der var galt afmarcheret, og rygterne, der talte sandt.
Om morgenen havde Oberstløjtnant Beck fået ordre til at rømme Vendsyssel, og han var straks marcheret nordpå i håb om at nå Frederikshavn før fjenden opdagede, at han var væk. Preusserne, der havde planlagt at gå over Limfjorden den næste dag, fik først hen under aften meddelelsen om, at danskerne havde trukket sig tilbage. Ålborg blev omgående besat, men ellers blev operationsplanerne ikke ændret.