1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Krigen forbi
Med våbenstilstanden ikrafttræden, var krigen i realiteten forbi.
Af Lars Lindeberg, 1964
Kl. 12 middag den 20. juli 1864 begyndte den våbenhvile der var blevet aftalt i Christiansfeld to dage før. Forinden havde en dansk og en preussisk officer bragt deres ure i overensstemmelse med hinandens under et kort møde i Snoghøj, og våbenhvilens ikrafttræden blev markeret med hornsignaler på begge sider af Lillebælt.
Dermed var krigen i realiteten forbi. Den 1. august 1864 blev fredspræliminærerne underskrevet, og samtidig blev våbenhvilen forlænget med 12 uger. Fredstraktaten, der tvang Danmark til at afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg, var klar den 30. oktober 1864. Efter nogen forhandlinger blev traktaten vedtaget i landstinget og folketing, og den 12. november 1864 satte kongen sit navn under den.
I mellemtiden var soldaterne blevet sendt hjem. En af dem, Niels Peter Rasmussen, der havde gjort tjeneste ved 3. Dragonregiments 5. Eskadron, fortæller: “Jeg kom uventet hjem og turde ikke gå lige ind. Jeg blev ude ved kreaturerne en stund, og så ? ja først kom min kone ud til mig, og hun kom med en lille pige på armen. Hende havde jeg jo ikke set før. Hun var født dagen efter, at jeg kæmpede ved Vorbasse. Så kom mine gamle forældre ? og nu var der glæde”.