1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Skal nationale identiteter beskyttes på begge sider af grænsen?
“Hvis de dansksindede i Slesvig skal beskyttes gennem traktaten, må samme garanti udstrækkes til de tysksindede i Danmark,” mener den preussiske forhandler v. Balan.
Af Ditte Kock, 2012
Gennem hele fredskonferencens forløb har det været meget vigtigt for både den danske regering og de danske forhandlere i Wien at få optaget nogle garantier for, at den danske nationalitet i Slesvig ikke bliver krænket når grænsen rykkes. En sådan garanti blev ikke medtaget i første udkast af traktaten (fra 18. oktober), men de danske forhandlere Quaade og Kauffmann har lige siden kæmpet for disse tilføjelser. I første omgang med succes, da de preussiske og østrigske forhandlere gav deres samtykke til følgende artikel: “Deres Majestæter Kejseren af Østrig og Kongen af Preussen give Hans Majestæt Kongen af Danmark den Forsikring, at Deres nævnte Majestæter vil vaage over, at begge Nationaliteter i Hertugdømmet Slesvig skulle nyde en fuldstændig Ligeberettigelse, og at der skal tilstaas dem begge en fuldkommen retfærdig og upartisk Beskyttelse.”
Denne ordlyd var danskerne tilfredse med, men den preussiske forhandler v. Balan er i dag kommet med en tilføjelse, som den preussiske accept er betinget af. Tilføjelsen lyder: “Hans Majestæt Kongen af Danmark vil iagttage de samme Beskyttelses- og Forsoningsprinciper med hensyn til de Dele af Slesvig, som blive at inkorporere i Kongeriget Danmark.” Dette er ikke på nogen måde i Danmarks interesse, og Quaade og Kauffmann har protesteret højlydt.
Danmarks synspunkt
Antallet af tysksindede slesvigere, der bliver en del af Danmark, er forsvindende lille, så tilføjelsen skyldes næppe en ægte bekymring for de tysksindedes ve og vel. Sandsynligvis vil Preussen bruge tilføjelsen til senere at blande sig i Danmarks interne anliggender, da de hele tiden kan påpege, at en given begivenhed, lov eller lignende går imod de tysksindedes interesser. Danmark har selvfølgelig også en teoretisk mulighed for at blande sig i behandlingen af de dansksindede i Slesvig, men Preussen kan uden problemer affærdige danske beskyldninger eller helt ignorere dem. Danmark kan ikke på samme måde ignorere krav og indblanding fra en stormagt som Preussen, der har en betydelig militær styrke til at understrege sin pointe med. Trods mange indvendinger, er det ikke lykkes for Quaade og Kauffmann at få v. Balan til at fravige kravet om tilføjelsen, så de har sendt afgørelsen videre til den danske regering. De råder regeringen til hellere at opgive artiklen helt end at acceptere den preussiske tilføjelse.