1864-Tidende

I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.


<   20. October 1864   >

Det Slesvigske Toldgendarmeri

Efter længere tids travlhed får Pladskommandantskabet i Odense assistance fra Det Slesvigske Toldgendarmeri.

Af Ditte Kock, 2012

Gendarmeriet er et militært korps med politiopgaver, og før krigens udbrud i februar var dets primære opgav at beskytte de slesvigske toldere, så de kunne udføre deres arbejde. Under krigen blev Det Slesvigske Toldgendarmeri slået sammen med Det holstenske grænsegendarmeri og tjente som militær enhed. De stod blandt andet vagt ved Als' kyst og var nogle af de sidste tropper der forlod øen. Det er derfor nogle meget dygtige og erfarne mænd der bliver sendt til Odense og de skal respekteres som politi når de er i tjeneste.