Aftale om våbenhvile

Af Lars Lindeberg, 1964

Klokken to om morgenen den 18. juli 1864 mødtes den danske Oberst Kauffmann og den preussiske Oberstløjtnant Stiehle på værelse nummer 10 på Strickers Hotel i Christiansfeld for at slutte aftale om våbenhvile.

En times tid efter havde de to forhandlere en protokol klar til underskrift. Aftalen gik ud på, at fjendtlighederne skulle ophøre den 20. juli kl. 12 middag. Våbenhvilen der skulle vare til den 31. juli kl. 12 middag omfattede tillige en bestemmelse om at den danske blokade af de tyske havne skulle ophøre.

Omtrent samtidig med at de to officerer skiltes efter at have underskrevet protokollen, kom der atter til kamp om Vesterhavsøerne. En allieret flådeafdeling på fire dampkanonbåde og et dampskib åbnede kl. 5.30 om morgenen ild mod Kaptajnløjtnant Hammers flotille. Danskerne mistede en kanonjolle, som løb på grund og måtte stikkes i brand og efter en kort kamp – krigens sidste – blev de tvunget til at trække sig tilbage til en retrætestilling.

Næste dag den 19. juli 1864, meldte Kaptajnløjtnant Hammer og hans folk sig som krigsfanger om borde på den preussiske kanonbåd “Blitz”. Om morgenen var danskerne igen blevet opfordret til at overgive sig, og efter at have holdt krigsråd med sine officerer besluttede Kaptajnløjtnant Hammer at følge opfordringen, men forinden blev alle krigsfartøjer sænket og alt krigsmateriel ødelagt.

Af Vesterhavsøerne var kun Fanø nu på danske hænder. Øen var besat af en afdeling af 11. Regiment under en reserveløjtnant