Dagsprogrammer

Efterårsferien 2026 - TidsrejsenSæsonoversigt

12. oktober 2026 – 15. oktober 2026

Fra 1864 til Genforeningen i 1920

Har du prøvet at være soldat i 1864? Eller stået med en stemmeseddel og taget stilling til Sønderjyllands fremtid?

I efterårsferien 2026 kan hele familien tage med på en spændende og aktiv tidsrejse tilbage til en af de mest betydningsfulde perioder i Sønderjyllands historie.

På Dybbøl Banke, hvor historien udspillede sig, rejser vi sammen fra 1864 til 1920. Undervejs bliver I ledsaget af vores guide, som tager jer med fra krigsudbruddet og kampene ved skanserne, gennem livet i et tysk Sønderjylland og frem til Genforeningen i 1920.

Gennem fortællinger, aktiviteter og møder med fortidens personer får I mulighed for at mærke historien på egen krop. Prøv kræfter med livet som soldat, besøg møllefamilien og oplev, hvordan det var at leve i Sønderjylland, da området var en del af Tyskland.

Til sidst er det jer, der skal tage stilling til Sønderjyllands fremtid. Hvad ville I stemme, hvis I stod i 1920 og skulle vælge?

Tidsrejsen kombinerer sjov, læring og aktive oplevelser og er skabt til familier, der har lyst til at gå på opdagelse i historien sammen.

Er I klar til at rejse tilbage i tiden? Tag familien med til Dybbøl Banke og oplev historien, som om I selv var der.

Billetter købes online her og der er plads til 40 deltagere pr tur. Billetten skal scannes på Dybbøl Mølle inden tidsrejsen begynder, og den giver adgang til hele Dybbøl Mølle efter forløbet.
Voksne: 179,00 kr.
Børn 5-15 år: 80,00 kr.
Børn 0-4 år: Gratis.

Tider:
Mandag den 12. oktober 2026 kl. 13.30.
Tirsdag den 13. oktober 2026 kl. 10.00.
Onsdag den 14. oktober 2026 kl. 13.30.
Torsdag den 15. oktober 2026 kl. 10.00.

Praktiske informationer:
Tidsrejsen foregår både inde og ude og egner sig kun i begrænset grad til gangbesværede. Klapvogne kan godt komme med. Husk praktisk påklædning.