Det første billede ovenfor stammer fra en samtidig engelsk avis og viser et nærmest uovervindeligt voldanlæg med mikroskopiske soldater som færdiggør de sidste små detaljer. En sådan urealistisk tro på det danske forsvarsanlægs store styrke var udbredt i den danske befolkning og regering i 1864. Man stoler blindt på at den danske hær kan stoppe en fremtrængende fjende ved Danevirke. Det skulle vise sig at være et urealistisk håb!

Virkeligheden var en anden

Da de første soldater ankommer til Dannevirkestillingen er barakkerne til indkvarteringen af soldaterne ikke bygget, forbindelsesveje ikke anlagt og mange af forhindringerne foran stillingen ikke påbegyndt. Alt dette må de danske soldater nu kæmpe med i januar måned, hvor frosten gør jordarbejdet meget vanskeligt. Stillingen når derfor langt fra at blive færdig til krigsudbruddet.

Danskerne opgiver Danevirke

Efter de første kampe foran Dannevirkestillingen står det klart for den danske overkommando, at stillingen ikke kan holdes. Den danske øverstbefalende general Christian Julius de Meza indkalder derfor til krigsråd den 4. februar om aftenen. De forsamlede højtstående officerer beslutter efter 5 timers intenst møde at opgive Dannevirkestillingen. Tilbagetrækningen indledes den følgende dag, og om aftenen forlader de sidste danske tropper Dannevirke.

Tilbagetoget

Næsten 40.000 danske soldater samt hele den danske feltartilleri- og vognpark drager under ekstremt vanskelige betingelser tilbage mod Flensborg. 14 timer i træk marcherer soldaterne i den mørke nat og på spejlglatte veje med vinden og sneen piskende ind i hovedet fra nordvest og termometeret visende ned til ÷10°C.

På trods af disse ekstreme forhold fryser kun 10 mand ihjel under tilbagetoget, 120 bliver fanget og 173 deserterer undervejs.

Østrigerne indhenter danskerne

Den pludselige og vel gennemførte danske tilbagetrækning kommer helt bag på den østrigske overkommando, som først tidligt om morgenen den 6. februar får beskeden. En større styrke med både artilleri og kavaleri sendes efter for at genere danskerne mest muligt.

Ved Sankelmark Sø har en dansk brigade på knap 3.000 mand fået ordre til at standse forfølgerne. Det kommer nu til en indædt kamp, hvor danskerne langsomt under voldsom bajonetfægtning mand mod mand trænges tilbage. Danskernes seje modstand og de relativt store østrigske tab får østrigerne til at opgive den videre forfølgelse.