1864 archive
1864-Arkiv › Militærets rapporter › Kampen foran Dybbølstillingen den 17. marts › 1. Division – generalmajor Vogt
1. Division – generalmajor Vogt
1. Armeedivision
Sønderborg den 1. April 1864.
Rapport
over 1. Divisions Deltagelse i Fægtningen den 17. Marts 1864.
Den 17. Marts skulde 1. Division Kl. 10 Fm. afløses i Sundeved af 2. Division. Overcommandoen meddelte imidlertid, at et Regiment (5.), som skulde afløse 3. Regiment i Forpostlinien, først skulde rykke frem og fordrive Fjenden fra Ragebøl Skov, der om Natten var bleven besat af Fjenden, og at derfor l. Divisions Forposter maatte blive i deres Stillinger, indtil Afløsningen kunde foregaa. Da imidlertid Kl. 10 ikke alene 5. Regiment men ogsaa 4., der skulde afløse 16. i Skandserne og Løbegravene, rykkede ud ad Aabenraa-Veien, blev 16. Regiment beordret at forblive staaende indtil Videre.
3. Regiment havde besat Forposterne saaledes:
2. Batl.
Feltvagter
Nr. 5
Nr. 4
Nr. 3
Nr. 2
Nr. 1
ved Leddet
i Ragebøl Bys vestl. Udkant
ved Ragebøl Kro
ved Stavgd.
ved Ransgd.
1½ Deling
2 Delinger
2 Delinger
2 Delinger
2 Delinger
af 4. Comp.
8. Compagni
7. Compagni
Piketter
Nr. II
Nr. I
Mellem Ragebøl Kro og Pythusene
Ved Batterup
2½ Deling
1 Comp.
af 4. Comp.
3. Comp.
Hovedposten
1. Batl.
Nr. II
Nr. I
5. og 6. Comp. Bag Bødkerhuset, 5. lidt fremme for og til Høire for 6.
1. og 2. Comp. bag Pythusene paa begge Sider af Aabenraaveien ved Forhugget.
Kl. 10 á 10½ rykkede 4. og 5. Regiment samt 2 Kanoner frem ad Aabenraaveien mod Ragebøl Skov, der fandtes ubesat, afbrændte et Par Huse og gik derpaa videre frem i Retning af Sattrup, men trak sig snart tilbage og kom, da de bleve forfulgte af Fjenden saa hurtigt tilbage til Forpostlinien, der maatte optage Kampen, at Feltvagten Nr. 2?s Vedetter reves med til en Stilling Syd for Stavgaard, hvorfra Feltvagten senere maatte gaae tilbage til Stillingen ved Batterup, hvor Nr. 1 stødte til, og hvor 7. Comp. derefter forblev under stadig Tiraillering, medens Fjenden standsede sin Fremrykning ved Hegnene Syd for Stavgaard og Ransgaard hvilke Gaarde han afbrændte.
Længere til Venstre toge de tilbagedrevne Regimenter Opstilling i Forposternes Linie, og bevirkede derved Uorden, saa at Feltvagterne Nr. 3 og 4 2 Gange, tilligemed Piket Nr. II, maatte trække sig bag Pythusene for at ordnes, hvorefter de hver Gang paany rykkede frem og indtoge Stilling.
Da 4. og 5. Regiment vare komne igjennem Forposterne og 3. Regiments 8. Compagni i Forbindelse med 2½ Deling af 4. Compagni alene skulde holde Stillingen i og ved Ragebøl, medens Fjenden stadig udviklede en større Styrke og trængte haardt paa, maatte Stillingen opgives, og 4. og 8. Compagni beordredes at samle sig bag 4. Regiment Syd for Pythusene, hvorfra de gik tilbage til i Høide med Hovedposterne. Herhen var allerede Piket Nr. I (3. Comp.), der uden Engagement var bleven afløst, gaaet tilbage, saa at der her kun var samlet 3., 4. og 8. Compagni, medens 7. Compagni endnu stod ved Batterup. De 3 førstnævnte Compagnier bleve senere paa Regimentets Befaling trukne tilbage til Surløkkegaarden, medens 7. forblev i sin Stilling for ikke at blotte høire Fløi. Omtrent Kl. 3 s. M. beordredes 2. Bataillon at samle sig ved Barakkeleiren, 3., 4. og 8. Compagni rykkede efterhaanden derhen, 7. ankom føret Kl. 4 og Feltvagt Nr. 5 endnu senere.
Denne Feltvagt (under Lieutenant Rubeck) var nemlig under hele Fægtningen afskaaren fra Bataillonen. Da 4. Regiment kom tilbage, indtog den Fægtningsstilling i Løbegravene og holdt denne, indtil 4. Regiment var kommen bag Feltvagten og Ragebøl By besat af Fjenden. Hovedpoeten bag Bødkerhuset besatte – i Overensstemmelse med den af Bataillonen givne Instrux – de bagved liggende Højder samt Hegnene, som føre herfra ned til Aabenraaveien, og beskød derfra Ragebøl By i Flanken, indtil en flankerende Ild fra Stenderup Skov, hvor 2 Kanoner vare opkjørte, tvang Feltvagt Nr. 5 tilligemed 5. og 6. Compagni til at gaae tilbage i Retning af Skandserne VI og VIII, hvor en Stilling indtoges bag et Hegn østligt for Veien, der fører fra Pythusene til Dybbøl, indtil 1. Bataillon omtrent Kl. 2 E.M. kaldtes tilbage til Barakkeleiren.
Hovedposten bag Pythusene, 1. og 2. Compagni, beordredes da 4. Regiment gik tilbage, at indtage Forpoststilling, men da Fjenden imidlertid var standset, kom den ikke i Engagement.
Paa venstre Fløi vare Forposterne besatte af 18. Regiment, der havde udsat 4 Feltvagter, saaledes:
Nr. 4
Nr. 3
Nr. 2
Nr. 1
ved Vemmingbund
2 Delinger
ved Avnbjerg
2 Delinger
i den S.V. Udk. at Dybbøl By
2 Delinger
ved Dybbøl Kirke
2 Delinger
3. Comp.
8. Comp.
Da her Alt var fuldkommen roligt, beordredes Afløsningen udført som sædvanligt, hvilket ogsaa udførtes uden Engagement for Feltvagterne Nr. 3, 4 og 5. Dog mistede Feltvagt Nr. 3 11 Mand. Denne Feltvagt gik nemlig tilbage, efterat Posterne vare afløste, med Undtagelse af en fremskudt Post i den afbrændte Gaard foran Avnbjerg, bestaaende at 1 Underofficer og 10 Mand, til hvis Afløsning Mandskab af 7. Regiment forlængst var fremsendt, samt en dobbelt Vedetpost, der endnu ikke var naaet tilbage til Feltvagten. Den nye Feltvagtcommandeur lovede at sende dette Mandskab efter til Sønderborg. Den fremskudte blev imidlertid aldeles ikke afløst af 7. Regiment, og da Underofficeren saae at 7. Regiments Vedetter gik tilbage, søgte han at slippe bort ved at sprede sine Folk; men det lykkedes kun for Føreren og 1 Mand, medens Resten af Patrouillen Samt den omtalte dobbelte Post toges til fange.
Feltvagt Nr. l ved Dybbøl Kirke tog, da den var afløst, Stilling Øst for Kirken, da man hørte en livlig Fægtning finde Sted i og om Ragebøl, for at optage den nye Feltvagt under en eventuel Retraite. Efter i nogen Tid at have været udsat for Artilleriild fra Stenderup Skov og for en heftig Geværild i Flanken fra Ragebøl Kanten, trak den nye Feltvagts Piket, der havde Stilling i en Løbegrav Nord for Kirken, sig gjennem 8. Compagnies Kjæde til et Hegn bag ved denne. Da imidlertid Afdelingerne der stode tilhøire, vare trukne bort, saa at denne Flanke var blottet, og Fjenden samtidigt med stærke Colonner trængte frem imod Kirkegaarden (der forøvrigt forsvaredes tappert) trak Feltvagten med Pikettet paa venstre Fløi sig tilbage til Hovedposten og senere til Skandserne; hvor den fik Ordre til at gaae i Cantonnement. Ved Brohovedet stødte Feltvagt Nr. 1 til og hele 8. Compagni afmarcherede derfra til sit Cantonnement.
Omtrent Kl. 2 syntes Fægtningen endt, vore Tropper (af 2. Division) vare i Fremrykning imod Avnbjerg og Dybbøl Kirke, l. Division havde overgivet Commandoen til 2. og de afløste Tropper begave sig til deres respective Cantonnementer. 2. Regiment var allerede i Kvarteer i Sønderborg, 22. havde passeret Byen og var paa Veien til sit Cantonnement omkring Maibøigaard; 3. og 17. vare ifærd med at samle sig til Afmarehe, af 18. var allerede en Del rykket over Broen og i Marche ud paa Landet, 16. ventede kun paa at blive afløst for ligeledes at rykke bort.
Pludseligt tiltog Skydningen atter i Heftighed og Divisionen erfarede – af en Melding til Forpostcommandeuren – at stærke fjendtlige Colonner rykkede frem ad Chausseen og fra Sottrup. Divisionen beordrede nu strax 17. Regiment at blive staaende og 16. at udfylde Mellemrummet mellem Skandserne VI og VIII, hvor der fandtes en ubesat Strækning. De 4 Pjecer af 2. Batterie, som
vare paa Forpoet, og ifærd med at afløses, bleve beordrede at forblive i deres Placementer indtil videre.
Kl. 2 blæstes Allarm i sønderborg og Divisionen fik Befaling til at standse de Afdelinger, der maatte være i Marche til deres Cantonnementer, og at tilkalde Resten af 2. Batterie. Som Følge heraf stillede 2. Regiment strax Vest for Brohovedet; 3. Regiment som endnu var ifærd med at samle sig ved Barakkeleiren, beordredes at blive staaende her indtil nærmere Ordre. Den Del af 18. Regiment, som endnu ikke havde passeret Broen, blev standset, og 2. Batterie pr. Telegraf beordret til Sønderborg. Ordonnantsen sendtes ud for at standse 22. Regiment, men traf ikke dette, der allerede var naaet ud i sit Cantonnement.
Kl. 4 erholdt Divisionen Ordre til at lade Alt gaae i Cantonnement med Undtagelse af 16. Regiment, der forblev i Løbegravene under den følgende Fægtning og først afløstes om Aftenen Kl. 8, hvorefter det fik Befaling at cantonnere Natten over i Sønderborg og 2. Regiment, der forblev staaende i Reserve Vest for Brohovedet og om Aftenen gik tilbage til Sønderborg.
I den senere Fægtning tog Divisionen imidlertid ingen activ Del.
Tabet var:
3. Regiment: 7. Compagni 1 Undercorporal og 2 Mand saarede.
Feltvagt Nr. 5: 3 Mand savnede (deraf antages 1 at være død og 2 saarede).
18. Regiment: 7. Compagni: 11 Mand savnede.
8. Compagni: 1 Mand død, 2 saarede, 5 savnede.
Vedlagt følger: Rapport fra 3. Regiment over Fægtninger forefaldne i Tidsrummet fra d. 11. ? 17. Marts, ledsaget af 5 Bilag, 8 Underbilag og 2 Croquiser, samt
Rapport fra 18. Regiments 3. Compagni med Tabsliste.
Rapport fra 18. Regiments 8. Compagni med Tabsliste.
Melding fra 18. Regiments 5. Compagni over 1 Savnet.
Vogt
Generalmajor.
Til Overcommandoen over den active Armee.
Artikel ID 13061