1864 News

I et monarki bliver tronfølgeren regent i det øjeblik, den gamle regent dør. Alligevel er der visse formaliteter der skal overholdes, og dette gælder især i et konstitutionelt monarki som det danske. Kongens første arbejdsdag er gået med disse formaliteter, men den nye forfatning har sat sit tydelige præg på dagen. 

På formiddagens statsråd har Christian 9. oplæst og underskrevet en ed om at ville overholde de danske forfatningslove både for monarkiets fællesanliggender og de enkelte landsdeles særlige anliggender. Med denne ed lover kongen at overholde den danske Grundlov. Udover formaliteter og beslutninger angående den gamle konges begravelse, var mødets vigtigste punkt Novemberforfatningen, da den skal stadfæstes, altså underskrives, af kongen. Regeringen ønsker dette sker så hurtigt som muligt, da den bliver sat i en svær situation, hvis kongen venter alt for længe med at underskrive en forfatning, der er forhandlet og vedtaget af regeringen og de folkevalgte i rigsdagen. Der er også stormagterne at tage stilling til, og regeringen mener det er af største vigtighed, at Danmark demonstrerer sin vilje til at indføre forfatningen, især nu hvor Preussen lige har kritiseret den. Det forventes, at Preussens kritik følges op af tilsvarende fra de andre stormagter, så en hurtig underskrift vil demonstrere det danske monarkis frie vilje. Christian 9. mener sagen er for vigtig til en hurtig beslutning og han har derfor endnu ikke skrevet under på forfatningen. Regeringens, og især konseilspræsident Halls, insisteren på en underskrivelse af Novemberforfatningen kan undre, når der er så mange vægtige grunde til at udskyde beslutningen. Danmark har hårdt brug for stormagtstøtte i den kommende tid, hvis Novemberforfatningen skal træde i kraft uden sanktioner fra udlandet. Denne støtte ser i øjeblikket ud til at være langt væk, da alle stormagterne har været negative overfor den seneste danske politik, og Det Tyske Forbund har vedtaget en forbundseksekution, hvor de vil besætte Holsten for at beskytte hertugdømmet mod Danmark. 

Efter statsrådsmødet havde en stor folkemængde samlet sig på Christiansborg slotsplads. Fra altanen over pladsen udråbte Hall tre gange: "Kong Frederik 7. er død, længe leve Kong Christian 9.!" Da Christian 9. derefter trådte ud på altanen, blev han hyldet med ni noget afdæmpede hurraråb. Disse råb blev fulgt op af langt højere hurraråb for den nye forfatning, Grundloven og regeringen. Folkemængdens reaktion skal næppe tydes som en modvilje mod Christian 9., nærmere som en stor sorg over den gamle konges død og en usikkerhed over fremtiden og hvorvidt kongen vil skrive under på forfatningen, som har stor tilslutning i befolkningen.

Den politiske situation i hertugdømmerne er blevet yderligere kompliceret, da hertug Christian August af Augustenborg har givet afkald på sin arvefølgeret til hertugdømmerne til fordel for sin søn prins Frederik. Hertug Christian August modtog i 1852, da Christian 9. blev valgt til dansk tronfølger, en stor afståelsessum for sine rettigheder, og lovede på sine egne og efterkommeres vegne ikke at foretage sig noget, der kunne forstyrre det danske monarki. Den augustenborgske familie har derfor ikke længere nogen ret til hertugdømmerne, men det har den nu valgt at se bort fra.

Prins Frederik af Augustenborg, der allerede nu omtales som Frederik 8., er ukendt i offentligheden, men han har nogle gode internationale kontakter. Han har studeret i Bonn sammen med prins Friedrich Wilhelm af Preussen og hans svigermor er en halvsøster til Dronning Viktoria af England. Efter at have overtaget arvefølgeretten, er prins Frederik rejst til det tyske hertugdømme Sachsen-Coburg-Gotha, hvor han har oprettet en slesvig-holstensk regering med støtte fra den coburgske hertug. Regeringen består af den slesvig-holstenske sagfører Karl Samwer som udenrigsminister, den slesvig-holstenske politiker Carl Filip Francke som indenrigs- og finansminister og den tidligere danske officer Cæsar du Plat, bror til den danske general Peter Henrik Claude du Plat, som krigsminister. Prins Frederik af Augustenborg har udsendt en proklamation til borgerne i hertugdømmerne og erklæret, at han nu tiltræder regeringen over hertugdømmerne. Christian 9.s herredømme over hertugdømmerne er en voldsdåd, men da prinsen i øjeblikket ikke er i stand til at møde magt med magt, opfordrer han befolkningen til at afvente resultaterne af hans bestræbelser.