1864-Tidende

<   17. November 1863   >

Et diplomatisk pres

Danmarks nye konge er i disse dage under stort pres. Skal han eller skal han ikke underskrive forfatningen?

Af Ditte Kock, 2012

Det spørgsmål der i øjeblikket optager Danmark og store dele af Europa, er hvorvidt Christian 9. underskriver og dermed stadfæster Novemberforfatningen. Der er ikke den store tvivl om, at kongen helt personligt ikke har lyst. Han har altid været helstatsmand og er som en af de eneste klar over, at underskrives forfatningen, kastes Danmark ud i en udenrigspolitisk krise, der kan ende i en katastrofe. Desuden er han blevet konge på grund af Londontraktaten, som bliver brudt ved underskrivelsen af den nye forfatning. Da hele den videre udvikling afhænger af netop denne underskrift, er der utroligt mange der i disse dage forsøger at påvirke Christian 9.s beslutning. 

Regeringen forsøger naturligvis at overtale kongen til at skrive under og den får stor støtte fra den brede befolkning. Københavns kommunalbestyrelse har i dag udformet og overbragt en skrivelse til Christian 9., hvor de beder ham fuldbyrde den gerning, som kun døden forhindrede hans højsalige forgænger i at afslutte. Christian 9. takkede meget for kommunalbestyrelsens henvendelse, men forbeholdt sig retten til betænkningstid. Kommunalbestyrelsen fulgtes til slottet af en større menneskemængde, der fordrev ventetiden med at råbe hurra for kommunalbestyrelsen, friheden og konseilspræsident Hall.

Hensynet til udlandet

Befolkningens ønske om en underskrift vejer naturligvis tungt hos kongen, men der er også vægtige stemmer der trækker i den anden retning. Den danske gesandt, en diplomatisk udsending, i Berlin, George Quaade har sendt et telegram til den danske regering og advaret mod at stadfæste forfatningen, da det vil have en meget uheldig indflydelse på forhandlingerne i Det Tyske Forbund. Forbundet vedtog allerede sanktioner mod Danmark før rigsdagen vedtog Novemberforfatningen, og nu har prins Frederik af Augustenborg meldt sin ankomst i Frankfurt, hvor Forbundets forhandlinger finder sted, hvilket kun vil forstærke den anti-danske stemning. Ifølge Quaade mener den tyske ministerpræsident Bismarck ikke, at stadfæstelsen af forfatningen helt skal droppes, men den skal udskydes til et bedre tidspunkt. De samme toner høres fra den britiske udsending i København, der af den britiske udenrigsminister Russell har fået at vide, at han ikke skal presse Christian 9. til ikke at underskrive, men han skal heller ikke lægge skjul på, at det i den nuværende politiske situation vil være det klogeste. Storbritannien har tilbudt at mægle mellem Danmark og Det Tyske Forbund, og sandsynligheden for at denne mægling fører til et positivt resultat forøges i høj grad, hvis kongen ikke underskriver.

Ny regering?

Som et yderligere pres på kongen har konseilspræsident Hall meddelt regeringens afgang, hvis forfatningen ikke stadfæstes. Vælger kongen ikke at skrive under, skal han derfor finde en ny regering der er villig til at regere på grundlaget af Londontraktaten 1852. I et forsøg på at finde en sådan regering, har Christian 9. i dag holdt møde med politikeren Carl Andræ, der altid har været fortaler for helstaten, men samtidig har et godt personligt forhold til de nationalliberale politikere. Med den baggrund er han den ideelle kandidat til posten som konseilspræsident. I den henseende blev kongen dog skuffet på dagens møde. Andræ fastslog sin modstand mod den nye forfatning, men ville ikke danne et nyt ministerium. I længden ville det hverken være lovligt eller klogt at føre en regering, der havde et stort flertal imod sig i både rigsdagen og befolkningen. Som en hjælp til kongen i den nuværende situation, rådede Andræ ham til at udskyde sanktionen af Novemberforfatningen et par dage, da der i mellemtiden sikkert ville komme så mange protester mod forfatningen fra de neutrale stormagter, at den nuværende regering selv ville opgive stadfæstelsen. Også den konservative helstatsmand grev Karl Moltke har takket nej til posten som konseilspræsident, med samme begrundelse som Andræ. Det ser altså foreløbigt ud til, at kongen ikke har mulighed for at afstå stadfæstelsen. 

Ed til kongen

Officererne og de civilmilitære embedsmænd ved den danske armé har ved deres indtrædelse i armeen aflagt personlig hyldnings- og troskabsed til kongen. Han har den højeste myndighed over Danmarks anliggender og dermed også armeen, selvom han reelt ikke må anvende militære magtmidler uden rigsdagens samtykke. Eden er omgærdet med megen respekt og det forventes at den altid overholdes. Da Danmark med Frederik 7. død har fået ny regent, skal alle officererne og de civilmilitære embedsmænd aflægge ed til den nye konge Christian 9. Dette kan enten gøres ved tropperne eller indsendes skriftligt.

Som markering af Frederik 7.s død, anlægger den danske armés officerer og de civilmilitære embedsmænd sorg i seks måneder. De vil bære sort krepslør om venstre underarm, ovenfor håndleddet, samt om felttegnet. Også de danske faner vil blive behængt med slør.