1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Forbundseksekutionen vedtages!
Preussen og Østrig præsenterer en samlet front på mødet i Det Tyske Forbund.
Af Ditte Kock, 2012
Den 1. oktober 1863, før Novemberforfatningen blev vedtaget og før prins Frederik af Augustenborg fremsatte sit krav til hertugdømmerne, besluttede Det Tyske Forbund en eksekution, hvor de ville besætte Holsten, hvis Danmark ikke trak martskundgørelsen tilbage indenfor seks uger. Martskundgørelsen er faktisk blevet trukket tilbage, men længe efter tidsfristen var overskredet og efter Novemberforfatningen, resultatet af martskundgørelsen, blev vedtaget. Tilbagetrækningen har derfor ikke haft nogen effekt og Forbundet har i dag vedtaget at iværksætte eksekutionen. Dette er dog ikke sket uden store diskussioner, da størstedelen af de tyske forbundsstater har ændret mening siden 1. oktober. Dengang ville de opnå bevarelsen af den danske helstat, hvor Slesvig ikke var tættere knyttet til kongeriget end til Holsten. Efter bevægelsen til støtte for prins Frederik af Augustenborg har taget fart, vil de skabe en selvstændig stat af Slesvig og Holsten med prinsen som regent. Derfor foreslår de en okkupation af Slesvig og Holsten for at beskytte prinsens rettigheder. Trods den store støtte til dette forslag, endte mødet med en vedtagelse af iværksættelsen af den oprindelige forbundseksekution. Denne løsning foretrækkes af Preussen og Østrig, og det er lykkes dem at presse den igennem. Hverken Preussen eller Østrig vil have prinsen af Augustenborg som regent i hertugdømmerne. Preussen har planer om at annektere hertugdømmerne og Østrig vil ikke støtte en oprørsk bevægelse i en anerkendt helstat.
Problemer i Wien
Den danske kammerherre Carl Irminger er rejst til Wien for at overrække kejser Joseph en officiel meddelelse om det danske tronskifte, men det ser ikke ud til, at han får større succes i Wien end han gjorde for et par dage siden i Berlin. På et møde tidligere i dag med den østrigske udenrigsminister grev Rechberg er Irminger blevet udsat for en lang række bebrejdelser for den måde, Danmark i den seneste tid har behandlet Østrig på. Irminger har forsøgt at forklare, at han ikke er udsendt som diplomat, men som udsending fra Christian 9. for at overrække et høflighedsbrev. Derfor kan han ikke indlede sig på politiske diskussioner. Dette har dog ikke haft den store effekt på Rechberg, der har frarådet kammerherren at aflevere meddelelsen til kejseren, før den danske regering har trukket Novemberforfatningen tilbage.
Selv om dette ikke efterlader nogen tvivl om Rechbergs personlige holdning, så er det kun formuleret som et råd, ikke en direkte afvisning. For at få en endelig afklaring har Irminger her til aften skrevet et brev til Rechberg, hvor han direkte anmoder om audiens hos kejseren for at overrække skrivelsen om tronskiftet. Irminger er indkaldt til møde hos Rechberg igen i morgen, og håber at få et endeligt svar der.