1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Danmarks nye regering
Den nye konseilspræsident Monrad er den eneste større politiske personlighed i den nye regering.
Af Ditte Kock, 2012
Da Ditlev Monrad d. 28. december påtog sig at samle en ny regering, var det med ønsket om at få flest mulige af de gamle regeringsmedlemmer med i den nye. Efter tre dages forhandlinger har dette vist sig ikke at være muligt. Den tidligere konseilspræsident Hall takkede nej med det samme, og de flest andre regeringsmedlemmer så sig af forskellige politiske grunde ikke i stand til at deltage i den nye regering. Derfor består den nye overvejende nationalliberale regering af en række mænd uden større politisk betydning. Da Monrad er den eneste virkeligt kendte politiker i regeringen, står og falder den også med ham. Udover posten som konseilspræsident kommer Monrad også til at bestride posten som finansminister. De eneste ministre, foruden Monrad selv, der er fortsat fra den gamle regering, er krigsminister C. C. Lundbye og justitsminister Andreas Casse, begge i samme stilling som før. Udenrigsministerposten overtages af den diplomatiske udsending i Berlin George Quaade og dette sker efter direkte ønske fra Christian 9. Quaade har først fået sin hjemkaldelsesordre i dag og befinder sig derfor stadig i Berlin. Indtil Quaade kommer hjem, fungerer Monrad som udenrigsminister.
Storbritanniens forslag om en konference gøres officiel.
1864-Tidende kunne d. 26. berette, at Storbritanniens udsendte diplomat Wodehouse havde nævnt muligheden for at bilægge de politiske stridigheder på en international konference. Dette forslag har Storbritannien nu fremsat officielt og udsendt i et brev til alle de inviterede lande. De inviterede er alle de lande der i 1852 underskrev Londontraktaten, nemlig Danmark, Preussen, Østrig, Sverige, Rusland, Frankrig og Storbritannien. Desuden inviteres Det Tyske Forbund. I det udsendte brev udtaler Storbritannien, at Novemberforfatningen er et brud på Londontraktaten, da Slesvig inkorporeres i kongeriget Danmark, men Danmark bliver nødt til at have en sikkerhed for, at en tilbagekaldelse af Novemberforfatningen faktisk vil løse den nuværende strid. Dette problem skal løses på konferencen, der skal finde sted på grundlag af status quo, altså den politiske situation som den er nu. Novemberforfatningen træder i kraft i morgen d. 1. januar 1864 og den danske regering tolker brevet således, at Novemberforfatningen gerne må opretholdes. Forudsat at dette er en korrekt tolkning, er det en klar forbedring af den danske stilling, da briterne indtil nu har forlangt forfatningens tilbagekaldelse. De neutrale stormagter stiller sig positivt overfor forslaget, men hverken Danmark, Preussen eller Østrig har svaret endnu.