1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Slet skjulte motiver
Bismarck forsøger at forbedre Preussens forhold til Det Tyske Forbund.
Af Ditte Kock, 2012
Nu hvor Danmark har afvist det preussisk-østrigske ultimatum, står Preussen, med den stærke ministerpræsident Bismarck i spidsen, overfor en besættelse af Slesvig. Denne er klart lettest at udføre, hvis Preussen ikke samtidig skal kæmpe mod Det Tyske Forbund på forbundsdagen i Frankfurt. Siden Det Tyske Forbund d. 14. januar afviste det preussisk-østrigske forslag om en besættelse af Slesvig, og Preussen og Østrig annoncerede deres planer om selv at udføre den, har stemningen mellem Det Tyske Forbund og de to tyske stormagter været noget køligt.
For at forbedre dette forhold, har Bismarck sendt et brev til medlemsstaterne i Forbundet, hvor han beskriver sine begrundelser for at udføre besættelsen. For første gang er Bismarck nogenlunde ærlig omkring sine motiver. Selvom besættelsen udføres for at opretholde Londontraktaten 1852, så skriver Bismarck i brevet, at det vil være umuligt at genoprette systemet fra 1852 og at Preussen og Østrig ikke agter at bevare den danske helstat. Bismarck nævner muligheden for at oprette en personalunion mellem Danmark og hertugdømmerne, hvor de to dele har samme regent men intet politisk fællesskab, eller eventuelt indsætte en helt ny regent i hertugdømmerne. Det endelige mål om at indlemme hertugdømmerne i Preussen nævner Bismarck ikke, men det er tydeligt, at han ikke har nogen intentioner om at lade Danmark beholde hertugdømmerne. Dermed er det også usandsynligt, at en dansk tilbagetrækning af Novemberforfatningen her i sidste time vil kunne forhindre en krig.